fredag den 27. januar 2012

'Never give up, its such a wonderful life!'

..Mere, mere! Jeg er sover ikke endnu, pga. den 'facial wash' process jeg skal igennem hver morgen og aften for at holde min hud ren og pæn. Opdagede efter 2-3 måneders tid ved denne værtsmor der arbejder med 'Mary Kay' produkter, hvilket alt sammen er beauty-produkter, at jeg ikke bare kunne smøre mit ansigt ind i en fed dansk creme én gang om ugen og så ville tør hud og bumser forsvinde. Så nu kører jeg på disse yderst professionelle hudprodukter, meget basic - men de ser ud til at virke. Jaja - det er fordelen ved at have en værtsmor med sådanne evner! 'Mary Kay' skal indføres i DK, det har vi allerede bestemt.

Nåmen, det var den fredag der! Efter mine to English lit. timer - vores lærer var syg, så tiden blev brugt på biblioteket hvor jeg var lige ved at falde i søvn.. læste Anne Frank, en af vores 'wider reading' bøger for English lit. Altså jeg var træt pga de 6-7 timers søvn jeg fik forrige nat, hvilket åbenbart ikke var nok - så ikke fordi Anne Frank er kedelig, nejnej tværtimod. Efter 20-minutters frikvarter, burde jeg have brugt de sidste 3 timer på mit Art 'final piece' - men valgte at nyde den smule sol der var udenfor med pigerne. Vi tog til Bromley.. Marks&Spencer (ynglings superbrugs) og brugte alle vores penge på sandwich, pasta, frugt, smootie ect. (kakao, chips) og fandt en hyggeligt træ med udsigt i parken - vi navngav træet Harry, og håbede på at vi kunne finde ham igen. Så efter et par timers snakken/grinen (masser af grinen! Altid tonsvis af grinen når vi går rundt og leger hjemløse.. italiensk, tysk og dansk blandet sammen resultere i sjov og ballade!) - med musik og forfølgende egern, og lidt mere grinen af alt og ingenting - forsvandt varmebølgen, blev erstattet af kulde og vind.. og forlad langsomt men beslutsomt Harry, med kursen mod 'the Glades' (shoppingcentre) hvor vi blev fanget i elevatoren på vej op til toiletterne, op og ned og op og ned og lidt længere op og heele vejen ned IGEn! Meningsløs elevatortur, da den kun ville lede os op til parkeringspladsen. Og efter lidt mere grin, fis og ballade og billeder og spejle - tog vi bus nr. 320 gennem Downham, og der blev ulykkeligt sagt farvel til de to skøre hjemløse piger, da jeg havde lovet min værtssøster at hente hende fra skole og at vi ville købe ind til pizza (aftensmad) - hvilket smagte udsøgt!
Nu ser situationen dog lidt mørk ud.. blev lidt småtræt af min værtssøster for et par timer siden, og kunne tilsidst ikke holde den her falske accent hun havde på ud og måtte simpelthen fortælle hende at jeg ikke kunne lege med mere i aften - ikke mere skole. Men positivt blev den besked ikke modtaget nej, straks havde hun ryggen til mig og lukket døren til sit værelse! Og resten af aften blev kun værre, da hun (som hun som regel gør når hun er lidt eller meget småsur på mig) blev ved med at stikke hovedet ind til mig og give mig de her onde blikke uden et ord. Jeg var alt for bange til at gøre noget som helst, og alt for træt.. Så jeg er spændt på om hun stadig er en tikkende bombe imorgen. Practice, practice, practice - ikke sandt kære mor? Man skal lære at sige 'nej' når man ikke kan mere eller når folk overtræder dine grænser. Måske gik denne her lidt i vasken, for jeg var blank i min lille hjerne efter at have sagt 'nej holdt, det her går altså ikke - det her har jeg ikke energi til.' Men jeg gjorde det! 

Onsdag mødtes jeg med min onkel midt i London, vi var ude og spise på Wagamama.. ikke speciel engelsk restaurant eller noget - men de har lækker mad! Vi havde en hyggelig, og for mig lidt underlig (i starten) aften. Tror jeg snakkede min stemme hæs og mine kæber af led! Alle de måneder kogt ned til én aften - nemt var det sandelig ikke! Tænkt nu hvis jeg blir spurgt om, hvordan mit år var når jeg kommer hjem igen til DK? Måske jeg bare skulle skrige dem i hovedet og løbe min vej? Man kan ikke beskrive flere måneder på 5-10-30 minutter ikke engang på 2-3 timer! Men nøj, det var godt at se ham.. og wow det gav mig perspektiv! Sådan foralvor perspektiv, jeg bor dæleme 20 minutter væk fra london med tog - jeg har kun 5 måneder tilbage til at nyde og udnytte det! Folkens, mine weekender er oppakket med londonture - hvis jeg skal nå at se alt inden juli.

Februar om lidt - hvilket betyder at jeg snart skal tage en beslutning i forhold til gymnasie, der venter sig en dansk ungdomsuddannelse efter sommerferien når jeg engang er færdig med engelsk skole - En Canterburytur forhåbentlig! Så vi kan få set/besøgt udvekslingsstudenterne der i nærheden af igen igen og byen selvfølgelig! og DUBLIN! Iiiih, meget spændende - meget spændende! Halfterm selvfølgelig 'vinterferie'. Vi har stadig inegn sne fået - mener de snakker om sne til marts! sindssyge vejrfolk, vi vil have varme og sol i marts!

Godnat folkens! Nyd de sidste stykker af januar 2012!

Halvvejs gennem opholdet! Hvordan mon det gik til?

Godaften peeps (; så blev det da endelig fredag, og jeg sandelig også fredagstræt.. Sidder fx lige nu og gaber mine kæber afled! Men jeg kan altså ikke gå i seng endnu.
Dagen idag var været kold indimellem solvarmende - skønt, mens det varede. I forhold til skole, har jeg kun 2 timers English Lit. om fredagen, så teoretisk set er jeg en fri fugl omkring ved 11-tiden. (I må lige bære over med mig, mit danske er ikke det bedste for tiden) HAR BOET I UK I 5 MÅNEDER! 
Jeg kan hverken tale dansk eller engelsk mere.. jeg er et sprogløst væsen! Uuuuuaaah!
Til at starte med i slutningen af august/starten af september blev mit engelske forbedret, forvandlet sig fra august til oktober markant! Og det blev kun bedre derfra.. Men som min hverdag lige så stille blev ret så engelsksproget, begyndte mine tanker at påvirkes - danske minder + engelske sprog = danske minder på engelsk, søde danske venner og familiemedlemmer snakkede pludselig engelsk i mine tanker. Højst besynderligt. Da november/december ankom, udviklede min hjerne sig fra engelskforbedrende til meget sprogforvirret! De to sprog kæmpede nu om pladsen i både hjerne, drømme og skriblerier - og når det kom til at forklare noget, ville jeg helst (hvis jeg var i selskab med værtsfamilien eller venner herovre fra) skifte fra engelsk til dansk fordi nogle ord bare ikke kunne dække, og omvendt (hvis jeg skypede med familien derhjemme i DK eller danske venner) - Jeg var officielt en engelsk-dansk talende teen, overalt kunne dette ses! Og gælder vist ikke kun 'fortiden' mit liv ser stadig sådan ud! Skiftende fra sprog til sprog - sådan fungere min tankegang, mine drømme, mine skriblerier, mine mails (til familien derhjemme) osv. Da jeg så var ved at vænne mig til at eksistere som et to-sproget væsen, angreb den engelske del IGEN bagfra! Hahahahaha.. jo du kan tro den grinte af mig - hævngerrig som den er legede den med min hjerne, fandt det kabel der hed 'sproget er en vigtig del af dit ophold' og trak til. Den trækker stadigvæk, dagligt. Mit engelske følelses slattent, jeg tænker ikke før jeg taler mere og hvad betyder grammatik når selv ikke englændere kan bøje 'to be' i nutid?  Og mig der drømte om at få den mest 'well-spoken' britiske 'posh london' accent! xD Men lad os nu se tiden an! Der er stadig et halvt ophold tilbage, hvem siger det ikke kan nå at ske? (i så fald så burde du ikke være så pessimistisk). Hvordan kom jeg overhovedet til sprog - jeg var ved at fortælle om min solvarme dag, (med handsker på) sammen med de skøre europæiske veninder, værtsfamilien og den hjemmelavet pizza fyldt med oliven, serrano skinke, buffalo mozzarella og den lækreste tomatsovs! Læs nyeste indlæg, hvis I vil høre mere om fredagen idag og de forrige spændende dage her i januar 2012. Jeg er dæleme ikke for god til at opdatere denne fine blog, men det håber jeg da lidt I allerede var forbedret på? (hvis der intet nyere indlæg er på siden, er det fordi jeg gik i seng.. jeg har nu himmeløjne)