mandag den 26. december 2011

Because of Christamas daaay (:

Igår var nemlig christmas day her i UK, som jeg da håber på at I vidste. Ellers har I lige lært noget nyt.
Som jeg fortalte i sidste alt-for-lange opslag, tog min værtsmor til Jamaica i lørdags pga. hendes mor var været indlagt og nu trænger til familieplejning. Så her på whitefoot lane blev hun 'erstattet' af hendes utrolig gode veninde, som jo så skulle fejre jul med os og blive her i hvert fald et par dage.
Den herlige 25. december startede med at jeg vågnet op på gulvet - jeps, i mit eget værelse. Havde sovet sammen med værtsøsteren. Det er en længere historie - vi havde planer om at snige os ned i stuen og sove de sidste par timer så vi kunne vågne op LIGE ved siden af alle gaverne - men lad mig bare sige at det ikke skete.
Med lidt ondt i ryggen og en nat uden rigtig søvn, blev vi begge vækket af den godeste veninde som julesang i vildenssky nede i køkkenet sammentidig med at hun bakset med noget lækkert morgenmad, og julemiddagen på kogepladerne.
Morgenmaden var superlækker, nu kan jeg jo så ikke lige huske hvad det kalder det..
men der var skramlede æg, blandet med løg, saltede fisk og noget tomatlignende noget - så var der bananer, lignende at de var stegte og selvfølgelig de er jamaicanske brød-lignende nogle, masser af dem. Jamendog det smagte gooodt! Foruden værtsøsteren og den godeste veninde, blev den også spist med den godeste venindes kæreste og søn - begge meget flinke mennesker. Sønnen blev og fejret jul med os, indtil om aftenen efter julemiddag og dessert så skulle han hjem og tabe vægt.. alt det julemad sætter sig jo. Kæresten tog hjem lige efter morgenmaden. Vi valgte ikke at åbne julegaver før efter julemaden, ikke helt en engelsk tradition - men gjorde dog ikke så meget. Kunne alligevel ikke helt vænne mig til tanken om at åbne julegaver om morgenen. Gennem dagen blev der set en masse film og tv - slappet af en hel del, ude og fange en kat mere end én gang, jeg fik taget opvasken efter morgenmaden og fik dermed også en lille snak med sønnen, som er omkring 20 år. Og endelig da der var plads til julemiddagen efter at have set Aladdin, blev der spist en stor lækker potion julemad! Bedre end dansk julemad vil jeg faktisk sige, lyder måske mærkeligt når der her tales om ENGELSK mad :D men bikset sammen af den godeste venindes hænder smagte det virkelig godt.

Den engelsk julemad består af disse finurlige ingredienser: Kartofler! hvide, ligesom dansk julemad, søde katofler, pastinakker (disse to grønsager smager rigtig godt sammen), rosenkål (som de fleste børn egentlig hader, bliver tvunget til at spise af deres forældre), små pølser med bacon omkring, stuffing (som er svært at beskrive - bikset sammen af forskellige grønsager, må I slå op hvis det irriterer jer) , kalkun! meget vigtig detalje (kan være meget kedelig, handler om at krydre det godt). Oveni fik vi kogte gulerødder, ris og bønner og lam.
Ja folkens det er rigtig meget mad! Men jeg elsker at der er så mange grønsager indblandet.. kartofler er ikke helt nok, er det ikke rødkål vi får også i DK? noget man aldrig rigtig spiser, fordi det ikke smager specielt godt. Måske skulle vi tage ved lære af englænderne i forhold til julemad? jeg ved godt det er traditionstro at spise, hvad man altid spiser - men blir det ikke kedeligt i længden og behøver man overhovedet at spise noget man ikke er over forundret over?

Tilsidst var der gavedelen! Børnenes favorit, men da de begge to - den godeste veninde og søn var på besøg var der kun et par gaver til dem - resten var til mig og min kære værtssøster! Og jeg blev ved med at pakke ud og pakke ud, selv efter værtssøsteren var færdig (og hun er altså 10 år). Wow, men sikke en gavesamling jeg fik tilsidst - rigtig rigtig god! Neej jeg er heldig at have sådan en dejlig familie og sådanne nogle dejlige danske veninder, og sådan en dejlig værtsfamilie, og sådan en dejlig engelsk ven. Og får nok snart min sødeste gaver fra to dejlige internationale veninder deriblandt italienske Betty. Iih, jeg var glad! Tak allesammen, tusinde mange tak - bare tanken om at I gad sende dem helt hertil er noget så sød!
Og så var der selvfølgelig desserten, som normalt enten er Pudding eller Trifel, da vi legede jul med min værtsmor fik vi hendes hjemmelavet trifel som var rigtig god! Og her var købt ind til pudding, men folk lød ikke overimponeret - så det blev til en slags tærte med masser af custard (som jeg da slet ikke har nævnt? blir spist allesteder herovre, de skøre englænder - de er vilde med det. Det er egentlig bar kagecreme! så kan man have det varmt eller koldt, og de spiser det til alle slags desserter!)
Tak for en dejlig juledag! Med masser af hygge (:
Håber I har haft en ligeså afslappet juleaften som I alle har nydt! Håber I lærte noget nyt herfra. Og godt nytår til jer alle! Lille cille vil snart være på banen igen med godt nyt fra det nye år.

Well I wish it could be christmas everydaaay, when the kids start singing and the band begins to plaaay

25. december = Christamas Day = officielt 4 måneder er klaret, nu kun 6 tilbage!
(får det dog helt dårligt over ikke at have opdateret gennem julen, men fortid er vel fortid ikke sandt, det kan der ikke laves om på.)
Min jul har alt i alt været meget anderledes end hvad jeg er vant til, dansk jul er noget mere julet end engelsk jul! her kan du faktisk finde folk der slet ikke kan lide julen ... Og det var overraskende nok, også mit første indtryk af min værtsfamilie! 'Jeg sover gennem julen' sådan var den første sætning i forhold til nysgerrige mig - der ville vide hvordan julen skulle holdes her på whitefoot lane. "Åhokay" lille cille var ikke imponeret, en lille krig var begyndt inde i lille cilles hoved - englen og djævlen hæv i hver deres ende.
Djævlen: "AAargh! der blir ingen jul i år, hvordan skal jeg overleve herovre når jeg ved at familien smæsker sig med julegotter og river gavepapir, efter gavepapir af de fineste pakker ??"
Englen: "Iih, så hold dog op! julen blir ikke droppet, det var bare hendes måde at fortælle dig, at julen ikke er så overgiret i dette hus. Hun forberedte dig bare på, ikke at have de største forventninger. Julen blir anderledes herovre, men ikke droppet!"
Og det viste sig at englen havde ret i sidste ende.
Gennem hele december var der ikke den samme julestemning, ingen julepynt for det betød bare mere rengøring ifølge værtsmoren - og hvis det var skulle det helst være lilla, sølv eller hvidt - så det matchede stuen. Der kom aldrig julebagning indover, selv om lille cille flittigt gentog at det måtte de altså gøre inden jul til sin sødeste værtssøster! Ingen tv julekalender, da det er en dansk tradition (jeg prøvet at finde det på nettet, men uden nogle som helst at dele julekalender-hyggen med, forsvandt den lyst). Folk i skolen kunne ikke klare julen, (de fleste jeg snakket med) den er alt for glad, og overgiret. Og det var jo så her at lille cille blev til stakkels cille, og derefter til nysgerrige cille (som er den cille, der fast besluttet valgte at tilbringe dette skoleår i UK).
Nysgerrige cille gik derfor til sin værtsfamilie og forlangte, på flinkt-vis (jeps nyt år) en forklaring på
denne her reaktion, hvorfor var jul for meget herovre - når danske folk forguder den?
Og en forklaring kom der da også..
Min værtsmor har fødselsdag mit i december, og det var denne begivenhed der tog luften ud af julen (det skal lige siges at fødselsdagen blev forbedret grundigt, fejret på tyrkisk restaurant med lækker mad, 70 mennesker blev inviteret og det blev holdt sammen med værtsmorens kusine og veninde).
En anden forklaring der også betød meget, var at julen simpelthen var overgiret - udviklet sig fra en tradition hvor man fejret familien til en overreklameret tradition der handlede om at bruge så mange penge så muligt! "Uhadada" tænkte nysgerrige cille, her var noget at tage fat her - her var kernen, der måtte graves dybere.
Jo altså, først og fremmest er der alle de er legetøjsreklamer! og de kan sætte gang i alle legeglade ungers hjerner "Mooar! dén vil jeg ha - okay moar? den ønsker jeg mig altså" og sådan starter det kæmpe pres som bliver lagt på for det meste forældre og bedste forældre, men generelt alle slags familiemedlemmer. Og når man har 3 skrigende snotunger der alle siger "Moaar!" + 3 skrigende kusiner og måske også 3 skrigende fætre alle i samme indtrængende tonefald "Moaar!" og hvis mor ikke giver et tilfredsstillende svar, så går de bare til "Faaara?" og derefter, hvis de er skrigende snotunger er uopdragede fortsætter de til deres bedste forædre osv. (-- Undskyld, hvis jeg lige ramte plet - håber I kan lide hvordan historien lige så stille forvandler sig til et levende mareridt.)
Oveni julegave-købningen, som uden tvivl ER et levende mareridt kommer julemaden! Jojo, det skal også med! Og det her har jeg selv oplevet.. okay den historie, tror jeg godt I vil høre.
Jeg var med min værtsmor nede og købe ind i Sainsbury til vores "vi leger jul med julemad" dag inden hun tog afsted til Jamaica (kommer jeg tilbage til) - kl. 10 pm, om aftenen altså. Jo, du hørte rigtigt - der var for mange mennesker gennem dagen dernede til at min værtsmor overhovedet kunne overskue tanken om at skulle træde ind i alt det. Så vi gik ned og handlet ind kl 10 om aftenen, med håbet om at der var mindre befolket. Meeen sørme-danskme-da-nej, man skulle tro det var løgn! Parkeringspladen var pænt fyldt, og folk stod med overfyldte indkøbsvogne i kø for at betale en formue, for én julemiddag ...
Måske er det bare mig, der aldrig har været med på alvorlig juleindkøbning. Men alt var revet fra hylderne, så der stod store bokse fyldte med ny madlast mellem hylderne, og sainsbury folk der pakkede ud og lagde på hylderne for næste folkelast. Der var ingen rosenkål tilbage, en vigtig del af den engelske julemiddag tilbage overhovedet. Og endelig efter at have fået alt hvad der var på indkøbslisten og lige lidt mere, og mine fødder var meget flade og kl. var 12 - stod der stadig folk i lange køer med overfyldte indkøbsvogne ved kassen!

Så jo, denne forklaring kunne jeg måske godt lidt følge.. hvor var alt den gamle oprindelig juletradition blevet af? "Julen handler om at give" og i julen fejre man sin familie, hvor var alt det henne? Ingen hastværk, du har juleferie - hyg dig, nyd det. Væk, pistvæk!
Dét fik jeg med, men også whitefoot lanes version af 'christmas day' som jeg vil beskrive i et andet opslag. Julen blev i hvert fald ikke skuffende, som lille cilles djævel nu var sikker på. Håber at I alle har nydt jeres juleaftener derhjemme! Og fejret julen som en familietradition, og ikke fattiggjort jer selv. (Er det overhovedet et ord?) Julehyg jer her på 2. juledag! Min Boxing day. Nyd juleferien! Godt nytår!

søndag den 13. november 2011

Amber fandt på titlen: "My life in england ..." inspirende ikke?

..Sikke dårlig jeg er blevet til at opdatere min blog, det må I undskylde - der sker bare lige så meget for tiden.
Idag var jeg I london med to andre danske udvekslingsstudenter, vi tog først til St. James park og fodret egern, rigtig hyggelig park med masser af duer, gæs, egern og mærkværdigvis også folk! Derefter tog vi randomly til 'Warren Street' via undergrunden, (de to skulle til en koncert på Kings Cross) så vi valgte at nærme os, på den måde. Vi gik bare lidt rundt og snakkede, og tog derefter til Kings Cross, hvor vi fandt en italiensk restaurant efter at have ledt efter perron 9 3/4 (der skulle gerne være lavet en plastik vogn, halvt på vej gennem væggen) men vi kunne ikke finde den! ): Dvs. jeg fandt den så senere efter vi havde sagt farvel og alt det, og jeg skulle hjem og manner det var et skuffende syn, overvejede slet ikke at tage et billede. Så var jeg hjemme ved kvart i 9-tiden, efter at have talt med Betty i telefon (sikke dog hun vælter sig i drengeproblemer).
Igår var jeg også i London i nærheden af London Eye, sammen med en pige fra skolen (engelsk) vi ville finde den her parade (Lord Mayor Show) den her weekend var nemlig slutningen på Remembrance day, hvilket har varet to uger nu.. Engelsk tradition (folk går rundt med de her røde blomster, 'poppy' på deres jakker) det er til minde om alle de soldater england mistede gennem 1. eller 2. verdenskrig? Sådan noget lignende. Men vi missede paraden! kunne ikke finde den.. det var noget rigtig gumpenumpe! Istedet blev vi så og så det her 'fireworks display' ved themsen, der var dælme mange mennesker men det var superflot! Vi var egentlig også rimelig tidligt hjemme i lørdags (igår) og jeg kom hjem, til et tomt hus men var i rigtig god stemning (: Så det gjorde ikke så meget.
I fredags havde jeg ingen skoletimer, da min engelsklærer var syg (hvilket osse betød at Enrichment blev aflyst) så jeg hang bare lidt rundt med forskellige folk hele dagen, heldigt at nogle af dem havde Independant study.. Men for søren hvor var det koldt i fredags! Vi blev helt chokeret, på vej ned til 'the shops' da de piger jeg havde været sammen med var rumlende smultne. Og så fik jeg bikset en af min mors grønsagstærter sammen til aftensmad, og min værtsfamilie var vilde med den! (det skal lige siges at jeg normalt stinker til at lave mad..) så ingen 'take-away' der. Min værtsmor blev nød til at tage et billede og alt muligt af mig og tærten  :D Fredagaften blev bare brugt hjemme, med værtsfamilien men det gjorde ikke så meget - det var superhygge. Torsdag, var der 'opening evening' for Year 11 eller 'parents evening' hvor vi som Sixth form elever kunne hjælpe ud med at stå i de her boder og fortælle om et bestemt fag, til de elever og forældre der virkede interesseret. Så torsdagaften blev brugt på skolen, hvor mit job egentlig var at fortælle om Art.. Men ham her drengen, der er i samme Art klasse som jeg tog halvt-om-halvt over, så i sidste ende gik jeg bare ovenpå til Betty og nogle af de andre der havde brugt aftenen på at optræde, altså 'præsentere' faget Music, og hang ud med de folks der var deroppe. Oog onsdag blev jeg på skolen til omkring kl. 5 - det var helt mørkt udenfor da jeg tog hjem, det var egentlig bare mig, Betty, to engelske drenge fra skolen og ham her den 12-årig dreng fra Year 7 (første år i Secondary school, så de mindste på Segdehill). Der kommer et opslag mere lige om snart, der handler om mine fremtidige planer (jo, der sker halvmeget for tiden). Godnat til alle jer derhjemme i DK! Sov godt, hvis I ikke allerede sover. Nyd nu resten af november, frys ikke ihjel og ha' en supergod jul hvis jeg ikke for kontaktet jer indenda!

fredag den 28. oktober 2011

Half term (:

Som I kan læse i overskriften har jeg, eller nu er enden ved at være noget.. men har lige haft 'half term'
engelsk efterårsferie. Det meste af min ferieuge har jeg brugt i Skotland, en tur der blev arrangeret af InterStudies, den organisation jeg er forbundet med. Turen var rigtig god! Og jeg vil rigtig gerne vende tilbage til Skotland igen. Jeg var afsted 6 dage, hvor vi de første tre var i the 'highlands' som er skotlands smukke natur, hvor vi bl.a. så Loch Ness søen og hørte om de skrækkelige historie om Loch Ness uhyret! Vi kørte rundt i landskabet med bus, og der blev taget tonsvis af billeder! Vi overnattede på tre forskellige hostels, og boede i nærheden af Inverness - hvilket er ret meget Nordskotland. Men nøj, der var pænt (;
De sidste tre dage var vi i Edinburgh, hvor vi hørte om 'Witch burning' på en ghost tour, gik 287 trin op til det skotske monument, lærte om kitlernes historie mm. Sikke en interessant by - vi var ikke engang hele vejen rundt.
Edinburgh er opdelt i den nye bydel med forholdsvis nye bygninger, butikker osv. og den gamle bydel med masser af gamle og mørke bygninger. Det var kun den gamle bydel der eksisterede da Edinburgh for mange år siden havde gang i  heksebrænding og hægning - det skal lige siges at den by har det største antal af 'witch burning' i hele verden! De er ikke kendte fordi de har sportstalenter, nejnej men fordi de kan brænde hekse. 
Men hvis vi ser bort fra alt det ulækre stads, så er Edinburgh og skotland i det hele taget et supert rejsested! Skotterne er superflinke, har den underligste accent og går rundt med kitler som normalt hverdagstøj. De kan lave whiskey, spille sækkepipe også er de kendte får en traditionel ret - Haggis, som er fåreorganer!
Turen var arrangeret for alle udvekslingsstudenter i hele UK, så der kom også folk fra Irland og skotland egentlig. På den første tur var vi omkring 54 students, og i Edinburgh var vi omkring 46 - så joe, vi var en hel del. Men det var super hygge! Og de 4 ledere var rigtig flinke. De students der var med kommer fra henholdvis Italien, Tyskland, Switzerland (kan ikke stave det på dansk), Brasillien, Danmark og et par stykker fra belgium og østrig. Men de fem første er de mest fremtrædende! Specielt Italien, Tyskland og Danmark.. Det er så fedt at tænke på at man skaber venskaber med folk var andre lande - jo de fleste er fra europa men hvor sejt er det ikke lige at kunne sige 'jeg tager lige til italien og besøger en af mine veninder' ! 

Så kom jeg hjem med fly onsdag aften sent, og idag har jeg været i 'Thorpe park' med 5 andre udvekslingsstudenter - en forlystelsespark i nærheden af london. Det var faktisk rigtig godt! :D
Imorgen skal jeg vist nok til noget 'baby shower' som er en slags fest man åbenbart holder når man er gravid, lidt inden man skal føde. Jeg har aldrig hørt om det før.. det er min forrige værtsmors datter der er med barn, så det blir lidt underligt - men betty er der jo også, så det skal nok blive sjovt/hyggeligt. Skal dog lige have fundet ud af om man skal medbringe en fin gave eller hvad? Og ellers er der lektier, tøjvaskning og andre praktiske ting der gerne skulle finde sted i løbet af weekenden.
Håber I alle har det super godt og nyder slutningen af oktober - det er noget med at vi skal sætte vores ure tilbage her om et par dage ikke sandt? Og ja det sker også i England, så kan vi sove længere! Jaae.

søndag den 16. oktober 2011

Endnu en skoleuge er gået! Nøj!

I den forrige skoleuge, hvad lavede jeg der? Joaltså..
I tordags var jeg på cafe Nero med Betty og den tyske udvekslingsstudent i Bromley. Betty var ikke i skole den dag, da hun havde det halvdårligt og alligevel kun havde to lektioner. Men det var super hygge på cafe Nero, selvom jeg var lidt skeptisk med at købe noget, da mig og den tykse udvekslingsstudent sidste torsdag fik det meget underligt efter at have drukket deres cafe latte, vi var 100 på at den var forgiftede! Men deres varm kakao var nu ikke så dårlig (; De har et hyggeligt sted, selvom det ligger inde i et shoppingcenter.. Hvis man går op af trappen, kommer der mere ro på og så har man både sofaer, 'udsigt' og et hyggeligt snakkested, hvor man ikke kan undgå at lægge alt hvad man har af hemmelige og ikke-hemmelige sager på bordet + de problemer der sidder og irritere inde bagved og de gode tider vi har været igennem sammen - minder.
Efter en hyggelig eftermiddag, tog vi hjem hver for sig. Jeg kom hjem til aftensmad, og en Amber der gerne ville spille med mig - så vi tog et spil 'Pay day' hvilket minder lidt om Matador.. Hun sad med det her smørerede grin hele spillet igennem, både fordi hun vist godt viste hvem der ville sidde tilbage med flest penge men  nok også fordi jeg var så tæske uheldig.. da vi var færdige ville hun lærer mig noget matematik, og ja det gik så ikke særlig godt! Jeg forstod ikke en brik, blev nød til at finde en ordbog frem fordi jeg ikke overhovedet viste hvad hun mente med 'divisible' ... og så blev der grint endnu engang, tror måske også jeg ville have grint lidt over mig selv hvis jeg var hende. Fuldstændig lost ansigtsudtryk! ;D
Så det var en herlig aften! lærte hende forøvrigt også lidt dansk!
Fredag var der den tyske udvekslingsstudents tur til ikke at komme i skole, men dagen blev god alligevel!
Højdepunktet var i frokostpausen, hvor vi 4 udvekslingsstudenter + 3 engelske skolevenner, hyggede os med at lærer hinanden danske -, tyske -, italienske- og vist nok også tyrkiske ord og vendinger! Ikke allesammen særlig behagelige vendinger eller høflige for den sags skyld.. men sjovt det var det nu! (; Specielt da en af de engelske piger skulle lære at sige 'rød grød med fløde' det lød bare langt fra dansk!
Det var en vildt dejlig følelse jeg havde i kroppen lige der, rigtige engelske venner som man kan have det sjovt med - for det var jo ikke kun mig, det var os alle 4.. manglede bare lige hende der var syg. Efter creative writing, vores enrichment er blevet flyttet! så nu ligger det efter skole om fredagen. Tog mig og Betty til bromley, hvor jeg skulle have sko til fødselsdagen og derefter inviterede jeg hende hjem til mig - hvor hun fik set mit nye hjem, mødt min værtsfamilie og vi fik set en film.. og så gik hun hjem og det blev weekend!
Nu har jeg efterhånden også fået mig en god halvlang liste af ting, jeg glæder mig til!
men selvom det hele lyder som om jeg har det super duper godt herovre i UK, vågner jeg stadig op hver morgen med en underlig følelse af 'tomt liv', 'hjemve', 'frustration over de høje forventninger som ikke viser sig at kunne leve op dertil' eller måske bare en blanding af dem allesammen. Meget besynderligt! Håber på at det går væk snart. Jeg ved at det er en del af opholdet, for ellers kommer jeg aldrig til punktet 'Juhu UK! jeg er glad og tilfreds og vil IKKE hjem til sommer!" eller i hvert fald bare længere perioder af tilfredshed. Og jeg ville aldrig tage hjem, fordi jeg kender konsekvenserne.. Men wow det er overraskende hårdt det jeg har sat mig selv for! Hvilken mulighed, hvilken frustration og hvilken udvikling! Håber ikke I blir alt for bekymret, for jeg er omgivet af en masse flinke mennesker! men det er jo ikke en udfordring for ingenting vel?
I må allesammen have det supergodt til vi skrives, ses eller hvordan vi nu kommer i kontakt! Håber I gad læse alle de ord  et opslag, ellers ved I jo hvad I skal gøre (psst! skriv en kommentar)

Søndagsplaner, lørdag opsumeret! med fødselsdag og edderkopper

Hey allemand! (;
Idag er det søndag, hvilket betyder at vi senere i dag skal ind og se musicalen 'Britains got Bhangra' og når jeg skriver 'vi' mener jeg mig og min værtsfamilie - så det glæder jeg mig til! Eeelsker nemlig musicals!
Igår var vi som jeg nævnte i mit sidste opslag til 50-års fødselsdag, det var dog meget kort. Vi ankom sådan 1-1,5 timer før festen sluttede.. da vi havde brugt næsten hele dagen på at komme til den her baptistkirke, som lå i Hendon hvilket er nord for london, så vi skulle først ind til london og derefter ud på den anden side.. og ja det tog dælme sin tid, tror det to 2 timer at kommer derop måske endda mere? En masse forskellige tog-skifte. Og da fødselsdagsfesten var i Croydon, hvilket ligger sydøst for london (tæt på Bromley) skulle vi hele vejen tilbage, stoppede dog lige op hjemme for at få skiftet kluns og få noget mad i maven.. Da opdagede vi også lige en kæmpe edderkop i stuen! Mmh herligt. Så mig og Amber (min værtssøster) besluttede os for at spise i køkkenet, hvor vi ikke have udsigt til en kæmpe ulækker edderkop og stadigvæk kunne følge med i x-factor sådan halvt-om-halvt.
Og kan da afsløre at den ikke er død endnu, eller dvs. det er vi ikke 100% sikker på men dens opholdssted er ukendt.. bare den ikke kravler op af trappen til første sal! Bliv nede eddermand!
..og katten ville ikke engang spise den, eller jagte den.
Men nu til noget mere spændende! Igår aftes/nat til den her fest.. der var vildt mange mennesker egentlig, og det blev holdt på et hotel, så der var plads til allemand og danskegulv i midten hvor kvinder i min værtsmorsalder kunne danse 'Candy' - hvilket er den her dans, der passer til en speciel sang. Sangen vare omrking 4-5 min. og man blir bare ved med at danse. Den er ret simpel egentlig, Amber var ved at lærer mig den på Brixton togstation igår.. Men var bare så sjovt at se, hvordan alle de her kvinder samlede sig på dansegulvet i midten med rokkende hofter og viser deres unge danseskills! Og ellers var der en god stemning til festen, mig og Amber var dog ret så trætte efter mange timer brugt på transport og sådan, men smilet blev holdt oppe! I kirken var der også god stemning, grin, klapsalver og masser af mennesker - ikke helt som i de danske kirker hvor man sagtens kan falde sammen af den tunge stemning. Gad vildt godt opleve et Gospelkor! Og min værtsmor fortalte at de vist nogle gange arrangeret sådan noget, men ved ikke hvor ofte 'nogle gange' er. Men lød som om det er muligt for mig, for det er disse slags kirker min værtsmor tager i - dem der ligner de danske kirker, kan hun ikke rigtig med.. de er for kedelige!
Men faktisk er min værtsfamilie kristne, de første par dage var der bordbøn før vi spiste aftensmad.. den blev så godt nok hurtigere og hurtigere og nu er den der slet ikke. Ved ikke om det er med vilje?
Anyways.. tror jeg må lave et opslag mere lidt ala 'ugen der gik' ;D Håber ikke jeg keder jer, med alt den snak om ingenting. I er ikke så vilde med kommentare hva? Det er så iorden, men forventer at I skriver til mig hvis det går for meget over i snik-snak om alt og ingenting i stedet for livet herovre og hvordan det skrider frem.
Indtil vi skrives folkens, så må I have en super efterårsferie! Gad det var mig, jeg har lige en uge mere.
I må hilse omkring jer! Og nyde det danske efterår, hvis det er muligt?

onsdag den 5. oktober 2011

Ny værtsfamilie, nyt om fremtiden og nyeste opdatering!

Som de fleste af jer ved, har jeg skiftet værtsfamilie - det skete officielt i lørdags, d. 1. oktober (;
Hvorfor var det nødvendigt? Joaltså, den 'rigtige' begrundelse ifølge min områderepræsentant var at det værelse vi delte (mig og betty) var meget meget små for to personer, og at vi evt. havde brug for mere plads og måske også lidt mere privatliv. Men den egenlige grund til at jeg besluttede mit til at flytte, var at tiden ved min forrige værtsmor var hård/infiltrede/mørk og nogle gange meget tom at komme igennem. Jeg havde en fantastisk værtssøster! ;D men vi lavede ikke noget med vores værtsmor, vi spiste ikke engang aftensmad med hende, også efter at vi havde nævnt at det evt. kunne være hyggeligt hvis det skete. Og hvorfor dét var, tror jeg har at gøre med den faktor at hun i første omgang kun havde søgt om 1 udvekslingsstudent - og derfor ikke helt var forberedt på to. Så hun havde ikke rigtig bilplads nok, stole nok, plads nok eller penge nok. Jeg havde dog alligevel valget mellem at blive eller flytte ud. Så jeg kunne have sagt 'nejtak' til min områderepræsentant, og vi kunne måske have viklet os ud af den rodet situation og fundet os i det lille værelse og det begrænset antal penge til oplevelserne.
Men jeg sagde godt nok 'ja' og har nu fået en rigtig dejlig værtsfamilie, bestående af en værtsmor som er deltids lærer i 'primary schools' og har andre spændende interasser ved siden af og en 10-årig datter som er utrolig sød og har mange evner i så ung en alder. Hun er endda ret vild med DK! Spurgte mig herforleden om det var nemt at lære dansk, hvortil jeg svarede 'Øhm nej egentlig ikke' men skyndte mig at tilføje '..men hvis du vil, så vil du!' Da det danske sprog skulle være et af de sværeste sprog at lære, har jeg fået fortalt. Min værtsmors onkel bor i Aarhus - der hvor jeg kommer fra!! Hvilket er supersejt, så de har allerede været i Aarhus 2 gange! 
Og så bor jeg også nu med en noget så sød lille bitte gråstribet kat, som er meget hyper og jagter alt der bevæger sig men sammentidig er utrolig kælen og spinder helt vildt.. Jeg tror en af hendes ynglings aktiviteter er at følge efter mig. Hvis jeg går op på mit værelse følger hun efter, og skøjter rundt på min computer eller leger med mine converse-snørebånd, hvis jeg går ud i køkkenet følger hun efter mig derud og mijaver helt vildt om enten mad eller at hun gerne vil ud, og løbe op og ned af et træ, hvis jeg sætter mig ind til spisebordet for at få et måltid mad - hopper hun op i mit skød og ligger der under bordet. Meget spændende kat, men herlig vikar for min hund i DK.
Så i den fine fremtid skal jeg have bugget nogle billetter til Skotland, Edinburgh - for 'half term' eller hvad vi i DK kalder 'Efterårsferien' herovre er den bare lige skubbet en uge frem. En tur for alle udvekslingsstuderende i great britain - alle der er forbundet med InterStudies i hvert fald.
Så skal jeg have kigget på en eller anden fiks Tennisklub, hvor jeg kan begynde at forbrænde nogle kalorier - sammentidig med at jeg lærer en fin ny sport helst fra bunden og forhåbentlig kan finde nogle fine fikse nye engelske venner (;
I denne weekend skal jeg til Wimbledon med min områderepræsentant og alle hendes elever, næste weekend skal vi vist til en fødselsdag med min værtsfamilie og så er der allerede 'half term'
Imorgen tror jeg at jeg skal shoppe lidt rundt med betty og en anden tysk udvekslingsstudent fra min skole.

Håber I alle stadig har det forrygende! Lyder i hvert fald sådan, fra dem jeg har hørt fra (;
Tillykke med fredag brormand! Tak for brevet mormor! Mor, far og Amalie - jeg er på mailnedtrapning! Friends and friendinder jeg sender jer snart et brev, hvis I er i den heldige kategori! Ha' det godt! og jeg vil prøve at blive bedre til at opdatere min blog i fremtiden. Undskyld for det halvstore hul!

torsdag den 22. september 2011

"Dagene der gik - man, tirs, ons og tors"

Som sagt er det stadigvæk torsdag, nu skal I lige igen huske at læse i den rigtig rækkefølge medmindre I rent faktisk godt kan lide at blive forvirret.. (tag et kig på titlerne ude i højre side og tjek hvilke du har læst)
Hvis du er så sej at du har læst "torsdag aften og har lige været i bad"-opslaget, lyder det nok som om jeg har det super duper godt. Men faktisk har det været ret on-off hele ugen. I mandags tror jeg det var, kom der tre nye tyske drenge - ligesom de sidste tre og skulle overnatte i min værtsmors værelse og være tilstede for aftensmad og morgenmad. Den her gang et par år yngre, egentlig ret søde i deres pyjamaser om aftenen (; Og da min værtsmor havde sin 'ven' overnattende de sidste par dage, var vi altså 7 mennesker om ét badeværelse! Jeg er vant til at være 5 mennesker om 2.. så ja, det har kikset et par gange, med at nå at mødes med Amelie - tysk udvekslingsstudent vi følges til skole med. Og der har været en del 'ÅRH!' inde i Bettys og min hjerne - da vores morgenrutine ikke passede ind i at 5 andre mennesker også skulle bruge toilettet kl. 7 om morgenen og at vi ikke måtte spise morgenmad før halv 8, og vi altså gerne skulle være ude af døren kvart i 8.
Men drengene tog af sted imorges, og vores værtsmor fortalte os at vi i slutningen af hver måned skulle have dag hvor vi måtte gå amok inde i et indkøbscenter, og derefter kunne vi tre (den nye sammenbragte familie) lave noget sammen - fx gå i biografen, stå på skøjter mm. Så det gjorde situationen markant bedre!
Og så tror jeg at jeg har fået skaffet mig et par søde venner i skolen, jeg har snakket med en af dem om at lave en slags tur til Bromley her i weekenden, for dem der har lyst. Hendes hus fik jeg faktisk besøgt her i denne uge, rigtig typisk engelsk. Et af de milliarder rækkehuse der er heromkring, man kan nemt fare vild fordi de alle ligner hinanden! 
Så det går fremad dag for dag, men bruger stadig en masse energi - da jeg stadig er konstant sulten eller træt.. Og jeg kan sagtens komme glad hjem fra skole, dase ned på min seng og pludselig få hjemve eller i hvert fald føle mig dårligt tilpas. Måske er det derfor min krop blir så træt, fordi alt energien går på at holde mig oppe og virke glad selvom jeg nogle gange virkelig har lyst til at flå noget voldsomt i stykker. Men det er noget vi alle 5 går igennem lige for tiden, mig og de andre 4 udvekslingsstudenter fra skolen - vi kan gå surmulende og stille til skole og komme grinende hjem, eller omvendt. Det er næsten komisk ;D
Vi sidder altid sammen i frikvarterne og følges hjem fra skolen, men sammentidig er vi vist alle sammen ved at lave venner her og der - så vi er ikke helt afhængig af hinanden. Men der skal dog altid tjekkes pr. sms hvor hvem er, hvis vi ikke er samlet. Tror det var alt for denne gang! Ha' en super weekend og nyd resterne af september 2011, for du ser den ikke igen. Carpe diem folkens!

Det er torsdag aften og har lige været i bad!

Mmh, som ovenstående fortæller har jeg lige fået mig et skønt og endda langt bad - efter en dags fedtlugtende ulækker hårdag. Så det var rigtig nok dejligt (;
I dag har jeg været i skole, sjovt nok og haft Sociology og Art - en af de gode dage! Vores ene lærer i sociology er simpelthen genial på en eller anden måde.. Han kan svare på alt hvad du spørger om lige på sekundet! Og så har han alle de her håndbevægelser med, som gør at man egentlig bedre kan forstå ham (han er faktisk værre end Betty - der seriøst også bruger hænderne hver gang hun taler, en af de andre udvekslingsstudenter drillede hende ret meget med det i sidste uge, tilsidst tog han simpelthen hendes hænder til fange. Hun kunne ikke få et ord frem, og det er ikke engang løgn! xD ) Hun siger at det er fordi hun er italiener..
Lærerne er generalt ret nice egentlig på Sedgehill - min tutor og Art lærer er det mest randome, underlige, sjove men flinkeste menneske jeg har mødt på skolen. Han kan lave de mærkeligste grimasser, og sige de mest besynderligste ting om sig selv - men er sammentidig utrolig dygtig som lærer, fuld af ideer og inspiration. Han underviser også i Photography.
I har slet ikke hørt om min første Art time! Den var dælme interessant, selvom vi ikke lavede andet end at se på en powerpoint der ikke virkede da min kære Art lærer ikke er comptergeni.. men på en eller anden måde fik han timen til at virke utrolig inspirerende - og jeg fik med det samme lyst til at stå der hvor han stod, og undervise elever på den måde. Vise alle interessere folk hvor stort begreb Art er, hvor meget det indeholder og hvor meget sjov man kan få ud af at eksperimentere med det begreb (;
Derfra gik timerne egentlig lidt ned af bakke, men i dag kom inspirationen springende frem til mig igen - og jeg vil klart sige at Art er mit ynglings fag. Lokalet er forresten rigtig fedt at arbejde i. Og mange af mine, nu tror jeg godt jeg kan kalde dem nye venner, har det også som fag så der er nogle af snakke med.
Jeg har altså meget mere at tilføje til bloggen, men det må lige blive i et andet opslag.. Undskyld de laaange opslag - men når jeg nu ikke skriver hver dag og helst gerne vil have så meget med så muligt er det lige sådan her det blir! Håber jeg ikke trætter jer for meget, og håber at I alle nyder hverdagen (;

lørdag den 17. september 2011

Første skoleuge overstået!

Jaaae, så blev det endelig tid til weekend! Skoleugen har været hård, men lærerig og god. Til jer der ikke ved det endnu har jeg fået skiftet matematik til citizenship som er en slags samfundsfag, hvor man lærer om politik og stor britannien generalt. Har endnu ikke haft det, men glæder mig til at prøve det på mandag. Det betyder dog at jeg nu kun har 2-3 timer om onsdagen, som ligger i de sidste periods. Så jeg skal have fundet noget jeg kan foretage mig de første par timer, en af de flinke kontordamer fortalte mig at jeg evt. kunne hjælpe de yngre elever med lektier i fremmedsprog - eller tage en tidlig enrichment aktivitet. Jeg skulle i hvert fald snakke med hende der har styr på så noget mandag morgen.. Det skal nok blive godt! (;
Så er det endelig lykkes os at få en aftale med banken, og dermed få en engelsk bankkonto - skøønt!
Så mangler vi bare at melde os til et af de mange 'Health and leisure center' her i Bromley, så vi kan komme af med den dårlige samvittighed, dellen der vokser dag for dag og føle os helt igennem som sunde udvekslingsstudenter! Det glæder jeg mig til at jeg kan mærke.
Nu skifter jeg lige emne tilbage til skolen, for I vil sikkert også gerne høre hvordan det går socialt 'får du nu nogle venner bette cille?' og til det kan jeg ikke helst svare 'ja' endnu, jeg mener vi har kun gået i skole i en uge. Jeg har snakket med en masse gennem ugen, men vil ikke kalde dem for venner endnu. De er alle meget flinke, men man blir for det meste selv nød til at tage skridtet da det kun er få stykker der virker interesserede fordi vi er udvekslingsstudenter.  
Antallet af elever i hver klasse er meget forskelligt, i min sociology klasse er vi kun 3.. men de veksler meget fra fag til fag. I min Art klasse er vi 15-20 stykker ;D og faktisk har vi også mere end 1 lærer til hvert fag, jeg mener dog kun at jeg har to forskellige lærer i samme fag. Men nogle har 4 eller så noget - ret vildt. De kredser generalt omkring det samme overemne, men indlæringsmetoderne og de specifikke opgaver er forskellige. men det betyder sammentidig at man altid først for lektier for til de samme lektion næste uge. I dag har jeg været i London med mine to danske veninder, den ene kommer helt fra Ashford af så hende har jeg ikke set i 3-ugers tid! Sikke et lovely gensyn over en skøn frokost. Også var det biograf tid omkring ved 6-tiden, godt med noget dansk selskab! (; Og switzerlandsk og tysk og en smule italiensk. Imorgen er det søndag og jeg har indtil videre igen planer, men kunne godt tænke mig snart at komme på nyt-tøj-indkøb! Selvom pengene stadigvæk flyver ud af min pung, men når der mangles tøj mangles der altså tøj..
Håber I alle har det rigtig herligt i DK!

mandag den 12. september 2011

..fortsættelsen

(Du skal lige huske, at det opslag du altid kommer ind på først er det nyeste. Så husk lige at kigge ude til højre - og sikre dig at du har læst den forrige. Specielt når jeg nu har lavet en fortsættelse.)
Vi fik forresten også set biblioteket idag - på skolen. Hvor vi hørte en dame snakke om uddannelse, og at det var vigtig at vide i hvilken retning man ville gå efter Sixth form. Hun havde en masse bøger, blade, papire og andet med universiteter, uddannelser, colleges mm. Man skulle faktisk gerne vide hvad det var man var ude efter inden man gik videre ud i livet. Den var godt nok lige ny for mig! Sådan mener jeg da ikke det er i DK. Men den eksamen man tager i Sixth form er vist ret så vigtig for fremtiden, lige så vigtig som en Studentereksamen i DK vil jeg tro (;
Også fik vi et uventet opkald om at Denise (min værtsmor) skulle hente tre tyske drenge og altså have dem boende i 4 dages-tid her for et par dage siden. Og her er de så, de tre unge drenge som nu skal overnatte inde i Denise's soveværelse, hvilket hun til at starte med ikke var helt glad for - da det er hendes private område, man skal endda spørger før man går ind og låner noget også selvom det er computeren der snakkes om. Anyway: De tre drenge skal bruge det meste af de 4 dage i London - sightseeing, sammen med nogle af deres venner eller så noget. Og Denise er vist en slags værtsmor for sådan nogle som dem, hvis de mangler et sted at overnatte, eller hun har været - men så flyttede vi ind, og hun havde dermed ikke plads til overnattende unge mennesker. Den var der så nogle der havde overhørt, heldigvis for dem er Denise ikke et så ondt menneske at hun meldte fra. Så nu har vi fået drenge i huset! Dog kun om aftenen og tidligt om morgenen.

Imorgen skal jeg have Art og Sociology! Og det glæder jeg mig da til.. Betty skal have Drama!
Håber I alle har det super skønt og husker at nyde det fantastisk efterårs vejr!
Her har vi en hel del vind hver dag, on-off kulde-varme og faktisk sjældent regn (men det tror jeg ikke jeg skal snakke for højt om - det er trods alt England vi snakker om.)

Første skoledag!

Juhu, så kom dagen endelig! ;D Hvor vi for alvor kunne begynde at sætte billede på, hvad de næste mange måneder blir brugt på (her snakker jeg ikke om 24/7, men bare en hel del tid - faktisk læste jeg et eller andet sted i dag i nogle papire at vi kommer til at bruge 190 dage på skole om året ud af de 365 dage vi har i alt om året. Det er en hel del tid faktisk) Og så er det jo den grundliggende ting for os udvekslingsstudenter, det er jo trods alt 'et skoleår i udlandet' (; Den organisation jeg er forbundet til forventer at jeg vil ligge på et middelniveau i løbet af de ti måneder jeg bor herovre. Anyway, nu til det I alle har ventet på: 'En engelsk skoledag - hvordan mon den ser ud?'
På min skole, som forresten specialisere sig i 'Performing arts' det vil sige at fag som Art, Music, Drama og Media. Vi skal alle sammen møde kl. 8:30 hver dag, først for de her 20 minutters 'Registration' hvor vi er sammen med vores Tutorgruppe og lærer, eller tutor må det jo så være. En tutors job er at være der for det antal elever han/hun har, hvis eleven har brug for hjælp med noget - det kan være personlige problemer, eller skolerelaterede. Ham jeg har er nu meget sjov og flink - alle lærerne er generalt meget flinke. Vi lavede dog ikke det store i de to timer vi havde ham idag (om mandagen skal vi have det her 'Registration' /Tutorial' i to timer.) Jo altså vi fik en masse papire med eksamans information, dresscode, bank konto-information og en masse andet grej. Og så fik vi endelig vores kære skema! En hel del af de andre elever har mange fritimer hvor de egentlig skal blive på skolen, men dem har jeg kun 3 af sådan i streg. Ellers er hele ugen fyldt godt ud med timer helt til klokken 3 hver dag, hvilket er en smule længere end jeg er vant til.
Så i dag efter de to 'tutorial' timer havde jeg tre timers English Literature med Betty faktisk, da vi begge havde valgt det. Vi var ikke mange elever, men det var faktisk kun godt - ikke så meget støj og snak. Vi arbejdede med digte, gruppearbejde. Digte har jeg dog aldrig været super god til, specielt ikke når de indholder millioner af metafore og en hel del billedsprog, som de her gjorde.. men med lidt hjælp fra google og Bettys kloge historie-hjerne klaret vi det. Udover de her indpakket digte, var det sværeste at forstå læreren (når han bruger engelske fagord) og derefter selv at skulle formulere sig forståeligt i forhold til de her digte.
Men faktisk var der en del snak i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, altså i løbet af de timer jeg oplevet i dag - man skal dog kalde lærerne ved efternavn og så med mr. eller ms. foran. Selv lærerne gør det til hinanden.. Det er klart noget jeg lige skal vænne mig til! Men det gør ikke så meget.
(Wow, det var ikke mening jeg ville skrive så meget! Ups)
Der er omkring 1200/1400 elever på skolen, og 80% af eleverne, måske endda mere er iklædt uniformer!
Det skal Sixth form elever dog ikke, vi skal derimod altid have det her 'Identification card' rundt om halsen med et mindre pænt billede og navn (som i mig og bettys tilfælde er stavet forkert.)
Faktisk ville jeg ikke have noget imod at skulle bære uniform, ville være et fantastisk minde, man behøver ikke bruge 100 år på at finde det rigtige sæt tøj og man ville spare en hel del vask! En pointe Betty kom op med her for et par dage siden, som jeg nu måske lidt har stjålet.
(Okay der er faktisk mere, men det her opslag kan ikke indholde flere ord.. tror jeg laver en fortsættelse)
 
....To be continued!

søndag den 11. september 2011

Hej allesammen! Jeg har endnu ingen læsere, men jeg ved at familien derhjemme vil følge med så snart min mail går igennem - så godmorgen min kære familie og hvis flere godmorgen compagni (;
Det her er så den nyeste opdatering, hvor jeg lige kort vil fortælle om dagen igår og den kommende søndag og evt. også lidt om den kommende uge - jamen dog I for travlt, med alt det der skal læses.
Igår var det som bekendt lørdag, og ja det var det sørme også i Bromley! (men mere om det senere)
Min værtssøster Betty og jeg var til Orientation meeting med Sheila (vores områderepresentant)
Hvor vi mødte alle hendes elever, altså 30 andre udvekslingsstudenter. De fleste var fra enten Italien eller Tyskland, men vi har faktisk også en enkelt helt fra Brasilien - imponerende! ;D Han er noget så venlig, render rundt med sit spejlreflekskamera og klikker løs!
Der var sandwich, kager, chips og vand gratis til alle de sultne unge mennekser. Og så skulle vi jo ellers hører om de mange regler, anbefalelser, muligheder osv. man skal henholdsvis overholde, deltage i og undersøge som udvekslingsstudent. Jamen ja, selvom vi faktisk alle sammen stort set har grundigt tjekket 'Student handbook' ud et par gange nu, hvor de også er beskrevet. Så blev der talt om de her trips som vi kan deltage i, i enten efteråret eller til vinter - en tur til Skotland og en til Irland, for alle udvekslingsstudenter i England (; Og en masse andre aktiviteter som vi kan melde os på, for alle Sheilas elever. Nu egentlig god ide. Så var vi nogle stykker der tog til London bagefter, og det var også meget hygge - udover at vi ingen destination havde så vi blev nød til at splittet gruppen i to efter laaange overvejelser, men vi kom da alle til at snakke med nye folk og det var super dejligt! (jeg fandt også en af mine nye friendinder som er dansker, og så blev der ellers sniksnakket på dansk - det var nu herligt alligevel)
Da vi kom hjem, mig og Betty - kunne vi ellers se hvordan dagen havde taget fat i vores værtsmor, Denise og trukket hende ind i en lørdagsstrøm, med rengøring, oprydning og en opvaksemaskine som vaskede på fuld drøn!
Idag kommer Shelia så, og ser hvordan der står til her i Bromley - med den nye sammenbragte familie. Hun skulle faktisk gerne komme om 4 minutter, hovsa! Og ellers skal vi bruge dagen på at explore de ukendte steder af Bromley og endelig er der skolestart imorgen. Håber I alle nyder efteråret!

lørdag den 10. september 2011

Næsten to uger siden min ankomst til Bromley!

Jamen ja, hej folkens! (; Velkommen til min ret så nye blog - beslutningen blev taget imorges, efter halvlang overvejelse. Men jeg vil ikke sige at det er for sent, der er kun to uger siden jeg ankom til England - selvom det egentlig føles som en hel del længere tid. Anyway, det er ved at være sent nu, men jeg skriver en længere opdatering så snart tiden er til det.
Jeg ved godt at jeg foreløbig ikke har nogle læsere, men når jeg fortæller jer om min fine blog venner og friendinder (hvilket jeg forhåbentlig vil gøre snart) vil I vide at det står til sådan her hos mig:
Jeg bor som de fleste nok ved i Bromley, ved en meget venlig værtsmor og en også noget så sød værtssøster som egentlig er en italiensk udvekslingsstudent - vi deler værelse, og et meget lille et af slagsen i et ret-meget-mindre-hjem end jeg er vant til, men det gør ikke så meget. Mig og Betty (min værtssøster) skal gå på den samme skole, vi starter faktisk på mandag efter at have haft en uges 'ferie' sammen, og det glæder jeg mig meget til! ;D
Men nu vil jeg altså gå til køjs, håber dem af jer der har lyst til at følge min blog - vil nyde dens indhold! Godnat