At nærstudere et objekt. At nørde med materialer.
Det har været det mest givende ved det her skulptur-projekt.
En lerklump med blyanter der stikker ud. Helt absurd og alligevel rimelig lækkert.
Jeg er ret glad for naturfarve-kombien.
Det der med at forbinde noget håndværksmæssigt (leret)
med et maskineproduceret produkt (blyanten).
Altså håndværk + readymade.
Jeg blev helt glad for de blyantsstreger, der tilfældigvis var kommet på papiret
i løbet af processen med at ødelægge/ bearbejde/ eksperimentere med den lerklump.
Helt tæt på og med adgang til det inderste lag (kernen) - er det ekstra dejligt.
Alle sprækkerne og den egentlig glatte overflade (som jeg så gjorde ru), de afknækkede
blyanter og de afridsninger der har gjort leret helt lyst - alle de detaljer har jeg
virkelig nørdenørdede med!
Og det har været helt rart at gå intuitivt til værks.
Det var egentlig meningen at der skulle være én stor klump og ikke to, som jeg
så endte ud med. Der skulle have været blyanter hele vejen rundt - som egentlig skulle støtte klumpen
sådan at lerklumpen blev hejst i vejret!
Og ikke fungerede som et solidt grundelement.
Men de to dele blev lavet efter hinanden,
sådan at den første nåede at tørre helt - inden jeg fik sat nr 2 på..
Men jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg ellers skulle have gjort det,
så i stedet fiksede jeg de krakkeret steder ved at gøre overfladen lækker
-- Og tog de stykker af, der ikke ville klæbe sig fast til primær-klumpen.
:)
Den anden ende af blyanterne (altså ikke spidsen) var sådan en guldfarvet metal-agtig
dims med et lyserødt viskelæder sidden nede i.
Jeg havde først stukket blyanterne ned i leret sådan at nogle at blyanterne
vendte med spidsen udad og andre med viskelæder-enden udad.
Men jeg kunne godt se af den meget stærke guldfarve og lyserødefarve -
gav nogle trælse associationer til legetøj og plastik-konsistenser.
Så de skulle væk.
I stedet spidset jeg alle enderne!
...
MEN da jeg senere fandt ud af at nogle af blyanterne skulle knækkes af,
og nogle af dem kunne tages helt ud - og efterlade et dejligt hul.
Var der jo selvfølgelig nogle af viskelæder-enderne, der ikke ville med ud
-- hvorfor man nu kan ane en smule guld og lyserød i nogle af de huller.
Hvilket egentlig fungerer ret godt!
