lørdag den 30. december 2017

Slughorn scooping Snape out of thin air

Da jeg genlæste Harry Potter 6 for 100577549382+39. gang her for en måneds tid siden, blev jeg grebet af den vilde kreative lyst til at illustrere nogle af de fedeste små moments, der maler de mest komiske billeder inde i mit hoved når jeg læser dem på papir... Så jeg skrev dem ned, da jeg stødte på dem og nu har jeg så fået samlede mig sammen til at gøre de skrevne øjeblikke til visuelle øjeblikke!
TAHDAA!

6'eren er af mange årsager min ynglingsynglings Harry P-bog... Harry har fået hele forklaring om, hvorfor Volde forsøgte at myrde ham som baby - og er klar over at det er ham, der skal færdiggøre den ondeonde troldmand. Der er kun ét puslespil der skal samles, for at alting kan komme på plads: Hvordan destruerer man Volde? Derudover er Horace Slughorn en rimelig genial karakter, den unge Tom Riddle er fascinerende og dybt foruroligende, love is in the air-sådan helt alvorligt (endelig!), Draco Malfoy spiller pludselig en vigtigtvigtig rolle, Dumbledore's død går liige i hjertet! Og bogen efterlader den magiske verden i ruiner.
OG så er der helt usandsynligt mange fantastisk sjove 'scener', der sådan finder sted indimellem alt dramaet. Ahmen helt igennem fantastisk bog!



Scooping Snape out of thin air:

Harry er taget til Slughorns julefest med Luna som vennedate - efter at have mødt en vampyr, hilst på en Hermione på flugt - befinder Harry og Luna sig i en mærkværdig rundkreds af mennesker, deriblandt Sybill Trelawney og Slughorn hamselv.

Slughorn roser Harry til skyerne for hans potions-evner -- hvorefter han 'scooper' Snape ud af ingenting! Og sætter ham på plads i en halvfuld-tilstand, uden at ville ham det ondt! Jeg måtte bare rekreere the scooping-Snape-moment!!



...

And to Harry's horror, Slughorn threw out an arm and seemed to scoop Snape out of thin air towards them. 
'Stop skulking and come join us, Severus!' 
hiccoughed slughorn happily. 'I was just talking about Harry's expectional potion-making! Some credit must go to you, of course, you taught him for five years!'








Harry sprinting down the stairs to meet Dumbledore 

Harry er på vej ned for at møde Dumbledore - de skal ud for at finde den horcrux, Dumbledore mener han har fundet.
Da Harry også gerne vil orientere Hermione og Ron om situationen (samtidig med at han finder sin usynlighedskappe frem), får han pludselig travlt med at sprinte igennem slottet og ned til indgangshallen, hvor Dumbeldore venter. 

Det er hans vilde sprintetur jeg har taget udgangspunkt i... med lidt tilføjelser.

...

And he was off, hurrying back through the portrait hole towards the Entrance Hall.
Dumbeldore was waiting beside the oaken front doors. He turned as Harry came skidding out on to the topmost stone step, panting hard, a searing stitch in his side.


...


Dumbledore set off at once down the stone steps, his own travelling cloak barely stirring in the still summer air. Harry hurried along beside him under the Invisibility Cloak, still 
panting and sweating rather a lot. 


Da genlæste øjeblikket denne gang, troede jeg pludselig der stod "still panting and swearing rather a lot"...
Jeg fik pludselig et billede af Harry usynlig under kappen, helt varm, svedende, pustende og lavmælt bandende -- gående ved siden af Dumbledore. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt for mig selv! Så jeg har lidt taget udgangspunkt i et halvt-om-halvt autentisk/ selvopfundet moment -- som jeg så udviklede på, og i stedet for at have ham gående ved siden af Dumbledore, kunne jeg liige se ham i sprint ned af trappen med kappen på og heele den her pustende omgang! Og spontant kom ilden også med.





Harry and Dumbledore walking side by side: 


Her er Harry og Dumbledore på vej mod fare -- gående i mørket på Hogwarts' grounds...

Jeg tegnede først denne her, med den pustende Harry in mente - men så kunne jeg ikke lige finde denne rigtige kropspositur til ham... og pludselig opstod der et andet stille sødt øjeblik, mellem den unge forældreløse dreng i lære og den ultimative mentor (og faderfigur).
Så jeg lod den være helt sin egen.
...

'I would like you to wear your Cloak, please,' said Dumbledore, and he waited until Harry had thrown it on before saying, 
'Very good. Shall we go?'

...

They made their way down the drive in the gathering twilight. The air was full of the smells of warm grass, lake water and wood smoke from Hagrid's cabin. It was difficult to
believe that they were heading for anything dangerous or frightening. 




Jeg kunne godt forestille mig, at den Harry P-illustrerende modus ikke er heelt færdig med at finde fede lækre øjeblikke, der funger som en simpel farveblyantstegning.. Nu har jeg jo også lavet 'the final moment' mellem Harry og Volde i et tidligere opslag.. Sååå..


fredag den 8. december 2017

Love you like a lovesong




Or maybe I just think of him when I am on my own
'Cause maybe make believe is not as lonely as alone
Silence brings the truth, but it breaks the fantasy
Every night inside my bed
You creep into my head
I am just a b-b-b-broken
Broken record
Every night inside my dream
I replay the same old thing
I am just a b-b-b-broken
Broken record 





Love is really nothing
But a dream that keeps waking me
For all of my trying
We still end up dying
How can it be?





Look how she lights up the sky
I love you, Evangeline





A mind so cynical for a happy face
With sense, you'd have took my hand and left this place
Conjoined, but never on the same page
Oh would you have stuck around if I acted my age?






You’re the fire and the flood
And I’ll always feel you in my blood
Everything is fine
When your hand is resting next to mine
Next to mine
You’re the fire and the flood 






This is no life to lead
The world is catching up with you
I know it's time to leave
I'm caught in two
Do I belong to you?







from now on
we'll be - you and me
we will be





Oh, can't you hear it in my voice
Oh, can't you see it in my eyes
Love, love is alive in me





And all this shade is illuminating
And all those love lines are taking shape
And all my worries, disintegrating
And I've been waiting, I've been waiting 




My love is in battle
Thought you were on my side
Thought you were an ally
But you took everything from my life
Got your knife aimed at my back
Never was the type to
Always wave the white flag
Never heard what I said 




But that's such a lie
And it's not the same
Cos I'm in a band
So I play the game
But it don't mean shit
Cos I'm in love with you
So I feel the pain
And it builds up too




I’m writing this letter
To tell you I’m on my way
I’m coming home
I’m feeling much better
I don’t know what else to say
I’ve missed you so




Cool yourself down
I think I'm getting stuck
I think I'm getting hooked on you
Your cheeks are so warm
And mine are glowing too
Yeah, I can feel our lips like glue 



We will grow old as friends, I've promised that before
So what's one more?
In our grey-haired circle, waiting for the end
Time and hearts will wear us thin
So which path will you take, cause we both know a break
Does exactly what it says on the tin








BROKEN RECORD (tessa violet)
EDGE OF DESIRE (john mayer)
MA BELLE EVANGELINE (the princess and the frog)
EVERYTHING  (bry)
FIRE AND THE FLOOD (vance joy)
FOR YOU (fickle friends)
FROM NOW ON (the features)
LOVE IS ALIVE (lea michele)
LITTLE LIGHT (lewis watson)
LISTENING TO ME (unbottoned)
I SEE RED (mcbusted)
GOLDHAWK ROAD (tina dickow)
GLUE (fickle friends)




torsdag den 30. november 2017

uuuuuh uhuh uuuuuh uhuh







 









Midnight Sun (Stephanie Meyer)
On a Rainbow (Tom Fletcher & Carrie Hope Fletcher)
Brave (Glee cover)
Cry Baby (Fickle Friends)
Rembrandt and the Bible (A. Hyatt Mayor)
Little Talks (Bry & Tessa Violet cover)
særligt interessant koncept
Rembrandt and the Bible (A. Hyatt Mayor)
Art is Pretentious (the Art Assaignment) 
 Homeward Bound/ Home (Glee cover)
selvopdaget poesi :D
Art is Pretentious (the Art Assaignment)
Ernst Gombrich (Art and Illusion)



søndag den 26. november 2017

Absurde men finurlige citater (lidt kunsthistorie)

In Flanders (...) they paint stuffs and masonry, the green grass of the fields, the shadow of trees, and rivers and bridges, which they call landscapes, with many figures on this side and many figures on that. And all this, though it pleases some persons, is done without reason or art, without symmetry or proportion, without skilful choice or boldness and, finally, without substance or vigour.
(Francisco de Hollanda// Svetlana Alpers' The Art of Describing)


Jeg kan huske på første semester - da jeg var fyldt af forventninger og ideer om, hvad det betød at være universitetsstuderende - at jeg skulle til at læse en farlig masse svære tekster og have styr på alle mulige elementer når jeg på et tidspunkt skulle til min første eksamen.
Hvad jeg ikke havde forventede mht. de her svære tekster - var den grad af subjektivitet der var sprøjtede ind i dem - ikke dem allesammen overhovedet, men eftersom vi starede fra starten (altså kunst i antikken) og derfra ville bevæge os opad i historien, var det særligt de her meget gamle tekster jeg kunne finde ekstra sjove at læse.. der var noget meget underholdende ved at finde så ekspressive holdninger i akademiske tekster. Det havde jeg slet ikke lige forventede at støde på.

Særligt eftersom nogle af de her såkaldte 'holdninger' (udtalelser) er meget kritiske - et par stykker af de her kunsthistorikere går direkte i flæsket på hinanden. Jeg var helt målløs de første par gange jeg stødte på dem i de her tekster. Samtidig med at jeg fandt det fuldstændigt absurd at man kan lave sådanne nogle absolutte sandheder om kunsten, fandt jeg det helt utrolig underholdende at jeg mit i min koncentrede læsning, kunne støde på sådanne nogle her udtalelser... og så var det egentlig også lidt distraherende. 




Oveni det absurde og humoristiske - er der også noget lidt fascinerende ved det synes jeg. Altså det at man har valgt at bruge sådan nogle tekster i oplæringen af de sprudlende nye kunsthistoriestuderende (som jo er 'fremtidens' kunstformidlere in progress). Man har vurderet at teksterne har en vis akademisk værdi, trods de her udtalelser (eller måske netop pga dem?) det er da lidt fascinerende.
Alberti og Vasari iblandt mange andre er (ifølge mine undervisere og mit pensum) essentielle kunsthistorikere - i den forstand at de agerer som nøglefigurer for den holdning eller det perspektiv man havde på kunsten i den historike periode de skriver i og om - ja vel repræsentative for det perspektiv (til en vis grad). Det er muligt at de kunne konstruerer og bevidst inkluderer de her vilde udtalelser...  men altså man har vel skrevet kunsthistorie på meget forskellig vis opigennem historien.
Så vidt jeg ved bliver J.J. Winckelmann betragtet som den første rigtige kunsthistoriker - her er vi godt nok helt oppe i 1700-tallet, mens Alberti og Vasari hører renæssancen til - men altså Winckelmann var også meeget subjektiv i hans skrivning! Han var megafan af antikken og den antikke kunst, der i hans øjne var udtryk for en vis tænkning og styreform som han
personligt var stor tilhænger af - og det giver hans tekster også udtryk for. Det var dog derfor han kunne ses i det akademiske lys, fordi han var en af de første til at sætte kunsten sammen med samfundet - altså at betragte kunsten som udtryk for samfundet/ dens samtid. Og dét er et perspektiv jeg da synes jeg er blevet oplært i! Og som derfor stadig er gældende. Det er dog ikke den eneste sandhed! Der er mange forskellige måder at sætte samfundet og kunsten sammen på - og at betragte kunstens rolle på generelt set: og hvordan og hvorfor den har  udviklet sig som den har opigennem tiden og det.
Selvfølgelig har man sorteret den subjektive skrivestil/ tradition fra, for dermed at hente information via valide litterære kilder og altså IKKE skrive udfra sit eget begrænset og stærkt-farvet perspektiv.



Men altså ja kunsten er som sagt blevet betragtede fra maaange forskellige vinkler helt fra tiders morgen og så til i dag. Så måske er det ikke så underligt at eksempelvis Alberti fandt det nødvendigt at skrive om malerkunsten som var det en guddommelig beskæftigelse?

Men det er i hvert fald derfor at jeg har valgt at medbringe de her citater! Det er nogle finurlige nogle - absurde og finurlige på samme tid! Måske skal man have læst teksterne fuldstændigt og have lidt viden om den kontekst de indgår i? Mmh jeg ved det ikke. Men jeg håber at en lille viden
om den akademiske tradition og måde er nok til at sætte citaterne i et finurligt lys! Jeg har virkelig tænkt at jeg måtte gøre noget med dem, lige siden jeg stødte på den første udtalelse for 2 års tid siden. Men altså hvordan kan man forvandle udsnit fra akademiske tekster til kreative udfoldelser?
Til poetiske udtryk? Til en gudernes videnskab? :D Jeg kunne ikke helt finde en indgangsvinkel.
Jeg ville gerne have flere at de stærkt kritiske citater med, men det ville kræve en mere ekstensiv gennemlæsning af alle mulige tekster jeg har tæskede igennem. I stedet har jeg miksede lidt ekspressiv kritik med lidt ekspressiv subjektivitet.







Fresco'en er af Masaccio (The Holy Trinity). Jeg er stærkt optaget af kompositionen og hans leg med perspektiv, hvilket værket også er meget kendt for. Masaccio var en af de store renæssance 'genier'.

Tegningen tænker jeg lidt som en humoristisk parafrase eller tolkning af et af de her kunstneriske geniers værker -- den tilføjer lidt billedlig ironi eller noget? Måske kan den give udtryk for det underholdende og absurde ved citater ved selv at virke både underholdende og absurde - idet en genistreg forvandles til en simpel amatør tegning... altså det ville de her skønne kunsthistorikere jo nok have sagt. Måske er den i virkeligheden på et okay moderne-kunst niveau - og altså ikke helt så børnetegningsagtige som jeg nogle gange tænker - OG måske er det hele pointen, at den måde de er skildret på refererer til den samtidskunst, hvor den håndværksmæssige dygtighed ikke altid er i centrum! Hey se hvor tingene falder på plads!
I den henseende kan tegningen faktisk måske endda virke ret charmerende præcis grundet deres barnesinds-renhedsmentalitet? Mhh det er faktisk ret irrelevant i denne her kontekst.
Sålænge citaterne kan læses med mere end et informativt blik, så er jeg nået i mål.



Citat #2: Leon Battista Alberti (Om Billedkunsten)
Citat #3: Arthur K. Wheelock (nulevende kunsthistoriker, ikke pensumteoretiker): 
              Vermeer And The Art of Painting  
Citat #4: Alberti (samme tekst): selvfølgelig skrev han ikke 'sing' men 'sind' - min fejl.  


fredag den 24. november 2017

It's just a frame of mind






We are just fun on a trial run
Does it make us cool to play this out 'til summer?
Kiss in the car, meeting in the park
Did I ever doubt that you could be this far out?
















And you're not the guy you always wanted to be
Imagination running wild like the 70s
Bet you don't know where the time goes
I'm not coming back to watch you wearing your heart out












Did you think that I was down for whatever?
'Cause I dont wanna hate you more than you'll ever know
Talk about us waking up from the summer
Guess it's a frame of mind

Praying that you wouldn't call it vanilla
I don't wanna teach you shit you don't understand
Call me something bittersweet 'cause you're clever
It's just a frame of mind





Where are we now? What's the lowdown?
Can I play the fool for what feels like a lifetime?
Driving so far, kissing in the dark
Did I ever think that you could be a sell out?


And I'm not the girl you always want me to be
Manipulation on the road from monogamy
Bet you don't know where my mind goes
Bet you don't know, oh, oh











Did you think that I was down for whatever?
'Cause I dont wanna hate you more than you'll ever know
Talk about us waking up from the summer
Guess it's a frame of mind


Praying that you wouldn't call it vanilla
I don't wanna teach you shit you don't understand
Call me something bittersweet 'cause you're clever
It's just a frame of mind










We are just vanilla
We weren't always so bland
But we were just fun on a trial run
Oh, it was a frame of mind

Got a lot to learn in love
I know who you'll put your money on
When it's all to play for
Guess you never had the nerve, did you?
It's just a frame of mind







Did you think that I was down for whatever?
'Cause I dont wanna hate you more than you'll ever know
Talk about us waking up from the summer
Guess it's a frame of mind

Praying that you wouldn't call it vanilla
I don't wanna teach you shit you don't understand
Call me something bittersweet 'cause you're clever
It's just a frame of mind





Vanilla - Fickle Friends

Træer malede blå i London (kampagne?)
? af Nina Sten-Knudsen
? af Leonid Afremov
The Scottish Highlands (privat foto)
Bromley, England (parken - privat foto)
? af Vincent van Gogh (?)
? af Nina Sten-Knudsen
Kaste Klatten? (egen konstruktion)
Bromley, England (parken - privat foto)
? af Vincent van Gogh
Whitefoot Lane, Catford, England (privat foto)