Kontroltab, angst og kvalme

Det er næppe tilfældigt, at angsten kom præcist samtidig med, at jeg startede på Konservatoriet, 

netop da jeg overgav mig til musikken; til uvisheden og til en verden uden facitlister. 

En verden af mavefornemmelser og følen-sig-frem. 

Jeg var vanvittig bange for at miste kontrollen, og det gjorde jeg netop dér, 

da jeg gav mig hen til musikken. 

Da jeg startede på Konservatoriet og gav efter for flodbølgen af musik, var der ingen vej tilbage, 

og det hænger netop sammen med dette:

 musikken og det kontroltab, den repræsenterede, kastede mig ud i en gedigen krise, 

og den eneste vej ud af krisen var at søge længere ind i musikken 

og blive venner med hele lortet: med kontroltabet og angsten og kvalmen. 

citat fra 'TÆL TIL TINA' (Tina Dickow)

At have klare og unuanceret meninger

"Du får ikke en skudsikker og entydig mening om noget som helst fra mig, 

og du får ikke en stribe klokkeklare synspunkter om mennesker, om politik eller om livet 

i bite-size tweets herfra. Sådan fungerer jeg ikke. 

Hvis jeg har en helt klar og unuanceret mening om noget eller nogen, 

så fortæller det mig med det samme, at jeg nok ikke har forstået sagen eller vedkommende til bunds. 

At forstå noget til bunds vil efter min bedste overbevisning 

altid medføre et nuanceret udsyn med plads til tvivl og til samtale - 

og jeg undrer mig ofte over, at stort set alle de mennesker, 

der fylder medierne og vores feeds på de sociale medier, 

synes fuldstændig sikre i deres sag og synspunkter. 

Det er aldrig et godt tegn i min bog."

(Tæl til Tina - Tina Dickow, s. 119)