Tuesday, 11 September 2018

En handske













En kropslig skulptur.
Tanken var at lave en form for følehandske.
Altså en handske man tager på for at få en bestemt taktil oplevelse - af de genstande man rører ved.
For at gøre handsken ekstra spændende satte jeg mig for at deaktivere de steder på hånden/fingerne, hvor der sidder allerflest nerver - eller i hvert fald de punkter man bruger til at føle med.
Særligt fingerspidserne!



Og i stedet aktivere punkter man normalt ikke bruger til at føle på ting, nemlig knoerne.







Oveni at fingerspidserne skulle gøres inaktive, måtte håndfladen også deaktiveres - altså den funktion, der gør hånden i stand til at holde ved ting.
Særligt det at holde ved ting i håndfladen.
Håndryggen ville jeg omvendt aktivere via hullerne!
Så den også kunne tages i brug i denne nye mærkværdige taktile oplevelse.










Jeg startede med at klippe de to sider af en handske (uden fingre). 
Og syede dem derefter sammen med blåligt garn. 
Handsken blev hurtigt meget tætsiddende, og helt særligt skulptureret efter min hånd. 




Derefter satte jeg igang med fingerspidserne! 
Det vigtige her var at de blev overpolstrede med masser af vat, men at man samtidig 
kunne have dem på - altså at hullerne var store nok til mine fingre. 
Jeg måtte derfor næsten sy en hel almindelig handske med fingre i, og derefter 
klippe fingerne af. 

Hvilket jeg selvfølgelig hurtigt opdaget var en super dårlig idé med stingene og det. 




Da alle fingerne var færdige blev de syede på resten af handsken med det flotte garn. 
Her var jeg rimelig ligeglad med en pæn og nydelig æstetik, 
da handsken nu begyndte at se underligt grotesk ud - og samtidig var lidt nuttet. 




Med buttede finger på hoveddelen af handskerne, var det kun håndfladen der skulle ordnes. 
Jeg syede et stykke matchende hvidt stof på håndfladen og pakkede hullet med vat!




Det allersidste jeg manglede var at optegne og klippe hullerne på håndryggen og knoerne.
Resultatet blev en krydsning mellem en bjørnepote, en boksehandske og en grotesk
massekererede afhugget hånd. Fascinerende. 



No comments:

Post a Comment