Hænder har jeg altid haft det lidt besværligt med. Da jeg startede med at finde ud af, hvordan man tegnede hænder på en realistisk måde - kom de til at ligne gamle menneskers hænder (rynkede og meeget slanke). Og det er vel egentlig fint nok, hvis man tænker at tegne en ældre mand/dame. MEN hvis nu det ikke var sådan det var - var det jo lidt problematisk. Så begyndte jeg for rigtigt at udfordre mig selv at tegne efter min egen hånd (blyant i højre hånd, tegn efter den venstre). Her blev det først rigtig spændende, idet jeg fandt det ustyrligt svært at få proportioneret alting rigtigt og så fingrene til at række ud fra hånden, men ikke som fuldstændigt lige linjer - men heller ikke som firkanter stablet ovenpå hinanden i forskellige størrelser.
Proportionsforvirring og de mærkelige fingre kan ses nedenfor til højre:
Tegningen lige nedenfor her (til venstre) er selvfølgelig ikke helt hyper-realistisk, hvilket heller ikke var meningen (hendes hud er pink jo altså!) - men sådan nogle her hænder skal jo alligevel lidt imitere virkelighedens hænder, man skal kunne se at de er hænder.. Og her er det heller ikke nemt. Det er helt sikkert nemmere end at få de realistiske hænder til at samarbejde, men her er der 374629 måder at gøre det på, der stadig kan overbevise beskueren om at det her er en hånd - i modsætning til den hyper-realitiske hånd. Hvilket kan forvirre og frustrere enhver tegner er jeg sikker på: Hvilken slags hånd ser bedst ud i forlængelse af liiige denne her specifikke arm og krop? Man skal finde stedet mellem at imitere den virkelighedstro hånd og samtidig ikke gøre hånden FOR virkelig, så den næsten kan ses som et separat element fra resten af den tegnede ikke-realistiske krop.
Snyde hænder:
Tegningerne herunder er igen nogle andre hænder. Den til højre er en zoomet version af Gud som arkitekt - den parafrase jeg har taget med i et andet post/opslag. Og den er faktisk lidt snyd, det er begge de her hænder faktisk nu, hvor jeg tænker over det. Jeg har ikke selv 'fundet på' de her hænder eller tegnede efter rigtige hænder i den virkelige verden. Gud som arkitekt er blevet tegnede efter, ikke med papiret direkte ovenpå originalen, men alligevel tegnede efter (som i nært observeret). Hånden til venstre er direkte-direkte tegnede efter, som i at papiret faktisk er gennemsigtigt for dermed at tillade mig at få de rigtige farveflader og overføre dem til et andet papir. Jeg arbejdet med skalaer er - fra kulsort til kridhvid, og forsøgte med tegningen her at finde frem til de forskellige flader. Pointen er dog at hænderne her er anderledes end dem ovenover.
Hvordan tegner man en knyttede hånd?
Hvordan tegner man en hånd, der er knyttet? Og hvorfor mon tommelfingeren er så lille her på tegningen til venstre? Her er lys og skygge skildringen meget vigtig! Og hvordan får man også lige de der rynker i håndfladen med, uden at det ser mærkeligt og gammelmands-hånds-agtigt ud? Og kan neglene på hånden tegnes uden at de ser ud som om at de er klistrede på fingerspidserne?
-- Spændende er det!
OG hvordan tegner man også en hånd, der holder om noget? I det her tilfælde er min go-to hånd, altid denne her version til højre. Jeg forsøger altid at få det objekt, der holdes om til at kunne være noget man kan holde om på denne her måde, bare fordi det er den absolut nemmeste måde at få hånden til at samarbejde på (i mit tilfælde). Ligeså snart jeg fandt teknikken sagde det 'AHA!' inde i mit hoved, og i dag er det altså stadig ligeså genial en teknik, at jeg ikke har overvejet at opsøge en ny.
Parafrase-hænder:
Lidt deception of drawing til højre - det her var en af mine skitser til min endelige malede version med de to robot-lignende hænder (også en del af et parafrase-tematiseret opslag). Hvis det er svært at tegner hænder, hvordan tegner man så hænder, der tegner hinanden? Uden at de bare er kopier af hinanden? (gir det overhovedet meningen?) Men samtidig sådan at de faktisk ser ud som om de tegner noget. og ikke bare vokser ud af papiret som jo også er en del af ideen omkring værket. Jeg tror mit svar var (som det plejer at være) at prøve sig frem og gentagne gange finde ud af, at man virkelig får brug for et godt viskelæder OG virkelig at nærstudere det man tegner efter. Hvis ikke man er på parafrase-bølgen, kan man måske bruge en veninde/ven/søster/bror/bekendt som model og tegne efter deres rigtige hænder ELLER et billede af deres rigtige hænder - og så virkelig nærstudere dét billede. Knoerne her var især svære at få rigtige, hvilket nok er meget tydeligt.. Knoer er stadig et mysterium for mig - hvordan tegner man dem så de ikke ligner runde krøllede, rynkede tingester?
Tegningen til højre er selvfølgelig min farvede version af 'Arnolfinis Trolovelse' af van Eyck.
Her er meningen heldigvis ikke at de skal holde i hånden, men at han har hendes hånd i sin, eftersom de er ved at blive gift/ midt i ceremonien. Her har jeg selvfølgelig også kiggede efter, hvordan Jan van Eyck skildrede de her hænder i sin version/ originalen - og har dermed ikke selv fundet på dem. Men jeg synes egentlig de ligner meget godt rigtige hænder - ikke hyper-realitistiske, men renæssance-van-Eyck-agtige hænder.
Opdel fingrene i tre - Vær glad for dine første forsøg:
Man kan starte med at tegne fingrene som opdelte figurer, for at få proportionerne rigtigt - især fordi fingre som sagt er usandsynligt svære at få helt rigtige, og selvfølgelig fordi at de tre dele ikke er lige store.
Hænderne nedenunder igen er de her allerførste-gangs-gammelmands-hænder. jeg forsøgte at beskrive til at starte med. Dengang havde jeg det meget besværligt med resultatet af de mange forsøg, der kan ses på tegningen: hvordan kunne det nogensinde ligne en rigtig hånd? Men i dag har jeg det egentlig meget fint med den tegning - faktisk synes jeg den er ret fin, netop fordi den ikke er hyper-realistisk, hvilket jeg pt er gået lidt væk fra i min 'tegne-praksis'.
Hvordan mon en hånds skellet ser ud?
- Værsgo her er svaret (:
Tommelfingeren er måske liige lang nok.
Hvis man nu går efter at tegne bevægelser, håndbevægelser - hvordan mon det så ser ud? Måske nogen ala tegningen nedenunder håndskellet. Det var en tegning, der fandt sted under en bevægelses-skildrings-tegneøvelse, hvor min tegnelærer rigtigt stod model for os tegnere - så det er meget muligt at det faktisk ser sådan her ud. Dog vil jeg sige, at mit fokus ikke var så meget på hånden som på hele kroppen, hvilket måske præger lidt det forrige svar.
Men altså man kan jo næsten kun sige at 'practice makes perfect' - så vennerne bare kom i gang!
No comments:
Post a Comment