I VA (visual arts) havde vi sidste år emnet: 'one object, many ways of looking' hvor vi skulle vælge et objekt og virkelig gennemanalysere alting det her objekt relateret sig til, inklusiv den symbolske betydning, historiske og kulturelle baggrund etc. Og jeg valgte uret - og havde derfor allerede begivet mig ud på en næsten umulig rejse - at skulle håndtere begrebet 'tid', for tilsidst at kunne lave et studiowork der omhandlede og demonstrede min lange rejse, og en skævere måde (anderledes) måde at vise det er koncept, eller objektet - og jeg valgte at fokusere på tid, som begreb - eftersom jeg hurtigt opdaget hvor meget materiale der var omkring det.
Billederne ovenover er ikke helt fantastiske eller kunstværdige - men jeg er glad for ideen, der ligger i kreationen. Efter at have arbejdet længe og intenst med det her urimelige, ubegribelige koncept jeg ikke rigtig følte jeg kunne beskrive eller sætte en finger på som sådan - kom ideen til mig: hvorfor ikke demonstrere tid som en fysisk objekt man kan tage og føle på? et objekt der er skrøbeligt, som kan gå i stykker. Derfor sat jeg igang med plastikkopperne og tanken om tid, der kunne hældes ud af en koppen - men uden at man som sådan ville kunne adskille 'tiden' (eller numrene, som repræsentant) fra koppen. Jeg legede lidt med den måde vi bruger tid i ordsprog, så som: 'tiden flyver afsted' - tid er nemlig et mærkeligt fænomen, der nogle gange føles som stillestående og andre gange som flyende afsted med 80 km/t.
Så jeg skitserede et par tegninger.. den første var en kop der vendte på hovedet, med numre på snore der var sat fast til koppen - og med disse ville man kunne gøre alle mulige sjove bevægelser med koppen. Med koppen på hovedet og tallene hængende ud af koppen, kaldte jeg skitsen: 'time is running out'.
Den næste tegning var af koppen stående 'rigtigt' vendt med tallene nede i koppen, som en væske - her beholdes tiden i en kop, som en fysisk væske i et glas.
Trejde tegning, demonstrede koppen med numrene i snore der blev hældt ud af glasset -
min beskrivelse lød således: 'time can feel as if its slipping through your fingers'.
Den sidste tegning, viste koppen vendt på hovedet igen, men denne gang var numrene på snorene filtrede ind i hinanden - 'time might become clutched, as one big chunck. As time becomes uncontrollable, you loose sense of it - or you might simply perceive it as a different size (e.g. as an elderly or a prisoner).
Billederne ovenover viser tiden i hælende form og i 'flyvende' form. Dertil var tanken om en plastik kop lidt spændende til at starte med, eftersom det ikke er et super pænt materiale som sådan - men tanken om det her skrøbelige materiale satte prikken over i'et - da blev det et rigtig fysisk objekt, du for alvor ville kunne ødelægge bare ved at tage fat. Jeg er dog mere tilfreds med mine små skitserede tegninger af min 'cup of time'.
No comments:
Post a Comment