Thursday, 1 February 2018

Portræt-Tegnings-Udfordring

Portrætter er ret fede at eksperimentere med, specielt hvis man vælger et kendt ansigt. Her er alle mulige udfordringer man kan gå i kast med: Den absolut sværeste (ifølge mig) er genkendelse! Tager du et kendt ansigt, vil du rigtig gerne opnå en vis lighed, der gør at folk udbryder: "HEY! det er jo blahblahblah!" - så ved du nemlig at du er nået i mål.

Men det spændende ved portrætter er jo helt sikkert også det der med at få næsen, øjnene, munden, ørene, øjenbrynene, hagen, panden osv. placeret 'rigtigt' i ansigtet - sådan at personen ser rimelig realistisk ud! Og selvfølgelig skal alting placeres sådan at personen kan genkendes (medmindre person er fiktiv). Oveni det man tilføje en lækker gang farvelægning, hvis man ikke føler sig udfordret nok - og her man kan rigtig give den gas med de stærke farver!

Jeg opdagede denne her kombi-udfordring, da jeg gav mig i kast med min første "kendis tegning" (Darren Criss), som er inkluderet i et tidligere opslag. Jeg har siden fået opdateret min samling:



 






Tina Dickow/Dico -- billedet er fra hendes skønne selvbiografi "Tæl til Tina" og er taget, da hun optrådte på Northside Festival i sommers (10 års jubilærum på hendes album "Count to Ten"). Fantastisk bog! Fantastisk musiker! Fascinerende kvinde!

Munden på min tegnede version af Tina er selvfølgelig rimelig anderledes! Jeg havde et plads-mangels-problem... Og vinklen på hendes hoved er også lidt ved siden af.. MEN jeg kan egentlig godt lide mine tilføjelser - særligt panden, fletningen og blusen. Jeg er dog ikke helt glad for den gule baggrundsfarve. Tina 2.0 ligner mere den rigtige Tina, end damen nedenunder.





Tina Dickow/Dico -- billedet er (også) fra den selvbiografi som alle burde læse! Her spiller hun sammen med Steffen Brandt og vi er helt tilbage i 2003 - den unge Tina. 

Tina 1.0 (min tegning) kommer før Tina 2.0 (ovenover). Hun har mindre pande, vinklen er igen forkert og øjet er liidt sjovt. MEN munden er rigtig, skyggerne er finurlige, håret er rock'n'roll og lilla og grøn er perfekt colour-coding. OG min søster kunne genkende hende, før jeg overhovedet sagde et eneste ord...... 




Elizabeth Bennet -- Jennifer Ehle som den fordomsfulde Bennetsøster er fænomenal! Colin Firth som William Darcy er også et rimelig fantastisk match! Jeg har ikke endnu fået set heeele denne her mini-serie, men det jeg har set er SKØNT! Er man Pride & Prejudice fan er det et must. Jeg er meeeget glad for Keira Knightley-versionen fra 2005, men hallihallo. Jeg er også stor fan af The Lizzie Bennet Diaries - en youtube-serie = moderniseret version af fortællingen -- og nu har jeg OGSÅ bogen! Som snarest skal læses. 

Min Lizzie ligner lidt en ældre dame med alle de sjove skygger... Men det kan jeg nu godt lide egentlig. Jeg har kørt et lyserødt/rødligt tema her, og var egentlig lidt træt af det -- lige præcis da det var forsent at lave om på, men nu er jeg rimelig tilfreds med det. Hendes hår har fået lidt kulør, men kjolen skal stadig repræsentere den lavere sociale rang hun har. 


1 comment: