Emily Lightman (Lie to Me)
Joe (Surfs Up)
Liesel Meminger (the Book Thief)
Ray (the Princess and the Frog)
Brom (Eragon)
Michael Moscovitz (the Princess Diaries)
Minerva McGonagall (Harry Potter)
Ronald Weasley (Harry Potter)
Caroline Hawkins (Remember Me)
Gordon (the Dark Knight)
Donna Noble (Doctor Who)
Arthur (Batman-triologien)
Patrick (Perks of Being a Wallflower)
Eduardo (the Social Network)
Joanna Hoffman (Steven Jobs)
Jane Hawking (Theory of Everything)
Jim (A Single Man)
Spikey (Notting Hill)
Doc (Back to the Future)
Jeg har udvalgt 5 særlige karakterer fra rækken (som jeg bagefter tog ud af listen) - og som jeg har tænkt at udfolde herunder.
All right. Settle down, you lot. Settle down. William Wordsworth. Wordsworth was, of course, the first of the
Romantics to use a MacBook Pro.
Roddy er bare skøn. Alle de replikker Iain De Caestecker har fået i denne her film er geniale, og han 'leverer' dem fuldstændigt overbevisende. Det er den sarkastiske, sorte humor der sætter tonen for Roddy - og det er den gør ham helt vidunderlig! Han er folkeskolelærer og assisterer Tom Duval i hans Publishing Business. De er to er uduelige partners in crime: Tom og Roddy, idet de forsøger at gøre Jane Lockhart (Toms stjerne forfatter) ulykkelig, så hun kan bryde ud af sit Writers Block og færdiggøre sit næste litterære mesterværk. Uduelige partners in crime har man set før - masser af gange på film. Men det er den underliggende tøre sarkastiske tone, der er så vildt britisk (skotsk specifikt i det her tilfælde), der bare rammer plet (hos mig) hver gang jeg ser filmen. Og jeg har virkelig set den film mange gange. Blandet med Roddys skønne skotske accent og hans primært udtryksløse ansigt - er resultatet blændende. Se den, se den, se den! Jeg vil dog sige mht. skønne skotske accenter at Janes far, Benny slår dem allesammen! Jeg måtte se filmen et par gange før jeg var helt med på, alt hvad han siger i løbet af filmen - idet han virkelig sluger alle endelserne og twister vokalerne på den dejligste måde.
Men Roddy er grund nok til at gå til denne her film - selv, hvis du ikke er fan af Karen Gillian.
I'd only give one piece of advice to anyone marrying. We're all quite similar in the end. We all get old and tell the same tales too many times. But try and marry someone kind. And this is a kind man with a good heart. I'm not particularly proud of many things in my life, but I am very proud to be the father of my son.
Bill Nighty er altid skøn - i alt hvad han spiller med i! Om det så er som garvede rockstjerne i Love Actually, som forelskede politiker i Girl in the Café eller som den benhårde minister i Harry Potter. Han leverer altid en strålende performance. I About Time er han skønnere end nogensinde! Han spiller far til Tim, som finder ud af at mændene i familien har et særligt talent: de kan rejse tilbage i tiden. Den scene, hvor hans far fortæller ham denne her ekstraordinære nyhed er dææjlig - jeg kan ikke se den uden at smile over hele hovedet. Der er så meget under overfladen, der er så meget karakter og karisma som Bill puster ind i denne her karakter - der er helt vild meget autenticitet! Han er så varm og jordbunden en person, at det er næsten umuligt ikke at blive jaloux på Tim. Og så har Bill ligesom Iain, fået et hel bundt af skønne replikker tildelt, hvilket kun gør alting bedre! Og selvfølgelig er der også en tør og sarkastisk tone forbundet med denne her karakter - på samme måde som der er med Roddy - det er jo trods alt Richard Curtis der har lavede den gode film, hvilket er lidt snyd idet det er et element, jeg ikke kan stå for. For det meste af tiden.
Goodness gracious! This is so much to absorb. Let me see if I got this right. If I kiss you before midnight, you and Tiana will turn human again, and then we gonna get ourselves married and live happily ever after! The end!
Charlotte er selvfølgelig Tianas bedsteste veninde, helt fra barndommen af - hvilket vi ser først i filmen. Charlotte er alt for meget over hele pladen! Hun er højtråbende, optimistisk på den meget urealistiske måde, opmærksomhedstagende (dog ikke nødvendigvis søgende) og meget mere. Og samtidig er hun bare skøn. Hun er så boblende af energi, at det smitter ud på den anden side af skærmen! Hun har et meget romantisk billede på verdenen, er helt optaget af at gifte sig med en rigtig ægte prins - og er samtidig den allerbedsteste veninde til Tiana, der har en mere realistisk og praktisk tilgang til tilværelsen. Dertil er hun sjov, særligt i den scene, hvor hun forsøger at få sin rige far til at fortælle Tiana om Prins Naveens ankomst til byen: hendes sprudlende glæde og meget ivrige, ihærdige og en smule utålmodige adfærd - tilføjer en masse dejlige elementer til Charlotte. Hun er virkelig på mange måder det modsatte af Tiana, hvilket nok også er en af grundene til at deres venskab fungerer så godt - og samtidig er så dynamisk. Hun er bare dejlig! Og filmen har så mange skønne sange i sig, at det er svært ikke at blive helt varm indeni.
Mom seemed pretty pleased to see Michael, actually. She knows how much I've always loved him, and she can tell how happy Michael makes me, which in turn, makes her happy. And she never made it much of a secret that she couldn't stand J.P. At least she doesn't have to worry about Michael being a chameleon. He has an opinion about everything.
Mens Tims far er den skønneste far man kunne forestille sig - er Helen (Mias mor) nok den skønneste mor man kunne forestille dig. Selvom Tims mor faktisk også er ret dejlig. Helen bliver i bøgerne beskrevet som smuk, kunstnerisk, ungdommelig og alternativ. Hun var kortvarigt kærester med Genovias prins, hvilket resulterede i Mia, lidt en ups'er. Mia ved ikke at hendes er prins (og at hun derfor er prinsesse), før hun får det fortalt som 14-årig. Hendes mor har med vilje ikke ville fortælle det til hende, for ikke at anmasse den skæbne ned over hovedet på Mia. For at give hende chancen for at leve en normalt liv. Derudover har Helen tilføjet et meget alternativt livsstil til hendes hjem, hvilket i den grad har påvirket hendes datters liv. Udover at leve som udøvende kunstner, hvilket hun ikke tjener meget på - hvorfor mor og datter bor i en loftslejlighed (dog i New York), er Helen miljø- og dyrerettighedsforkæmper (eller har i hvert fald skabt grundlaget for en datter der i den grad er det!). Hun er repræsentativt for en lavere socialklasse, der lever som enemor og som går op i socialistiske værdier, hvilket går meget imod hendes x-kæreste Philips' royale tilværelse. Hvilket tilføjer ekstra sejhed til hendes karakter: hun har virkelig gjort, hvad hun kunne for at gøre Mia til en jordbunden ung pige, der ikke lever oppe i skyerne - og som er bevidst om hendes egen rolle i samfundet. Og samtidig er hun den bedsteste mor der findes! På trods af hendes vilde ungdom, er hun en meget vis mor - der er tilstede for hendes datter på alle de rigtige tidspunkter, og som er meget bevidst om, hvad der er det bedste for Mia på alle mulige forskellige tidspunkter i Mias liv. Helen er virkelig den sejeste kvinde!
Sirius Black (Harry Potter)
"This dog will be remaining with Harry for a while," said Dumbledore simply.
"I assure you, he is extremely well trained (...)
Altså der er jo utallige fantastiske karakterer med i Harry Potter - Rowling er jo i mine øjne et sandt geni. Men jeg har valgt Sirius, fordi han er et godt eksempel på en af de særligerer karakterer i fortællingen om den unge troldmand Harry. Sirius befinder sig i Azkaban, da vi første gang møder Harry - da han er blevet beskyldt for at have massemyrdet 13 mennesker (eller noget lignende). Senere finder vi ud at af Sirius egentlig er uskyldig og at han dertil er Harrys gudfar - og James' allerbedste ven. Azkaban har hærdet Sirius godt og grundigt, hvilket er tydeligt fra 3. bog af og fremad, hvilket både gør ham hårdhudet, frygtløs og stærkt nedslidt. Hans relation til Harry er som en ældre bror eller en faderlig figur (som Dumbledore også pointerer efter at Sirius dør i 5'eren), hvilket især kommer til udtryk i citatet ovenfor - da Harry flygter fra Voldemort i 4'eren, og vender tilbage til Hogwarts ødelagt og mere traumatiseret end nogensinde. Dumbledore følger Harry ned til Madame Pomfrey, hvor Harry kan overnatte uforstyrret - med Sirius ved sin side. Sidste gang jeg genlæste 4'eren løb tårene ned af mine kinder ved tanken om de her ødelagte sjæle (Sirius og Harry), der finder fred og kærlighed i hinandens selskab. Derudover er det interessant, hvordan Sirius stadig sørger over James' død og ser så meget af James i Harry, at han flere gange behandler Harry som var han James. Det er som om Harrys nærvær dræner den sorg, og midlertidigt kan hele det sår som Sirius blev efterladt med, da han mistede sin allerbedste kammerat og partner in crime. Den behandling af Harry tydeliggør præcis, hvor ødelagt Sirius er indeni. Samtidig er han der for Harry gennem tykt og tyndt i den korte tid de har sammen - han sætter sig ind i de problemer Harry bakser med, og guider ham henimod de rigtige valg. Gary Oldman puster en dejlig mængde luft ind i karakteren, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre filmversion af Sirius Black - men måske han er blevet for finpudset i filmen? (i 5'eren). I 3'eren er han skøn og skør, og som en mand der har brugt 12 (?) år i Azkaban er han altså stadig tydeligt påvirket deraf - også 2 år efter hans flugt fra troldmandsfængslet - den mangler lidt at komme frem i hans ansigt i den filmatiserede 5'er. Ellers er jeg virkelig vild med Gary Oldman.
No comments:
Post a Comment