Kvium om Malearbejde

At male og arbejde med kunst i det hele taget er en lang meditation, mener Michael Kvium.

- Man skal hele tiden være opmærksom på, hvor man er henne, hvad man laver, og hvilke tanker,
det sætter i gang. Ellers ville man altid bare arbejde en til en, og så ville der ikke komme nogen
udvikling, siger han.


- Et billede rummer en hel masse muligheder. Hver eneste gang man har malet rød, kunne det have været grønt. Det kunne også have været gult. De tanker ligger på alle niveauer i et billede.
Kunst er en forenkling. Man skal begrænse sig og slå rigtigt ned, siger Michael Kvium.

- Jeg snakkede engang med en opdagelsesrejsende, der havde gået til Nordpolen og gået til Sydpolen og besteget Mount Everest, og han havde det ligesom mig: Når man endelig når sit mål, er det den helt store nedtur. Man kravler ned af bjerget, eller man står og kigger på en udstilling, og tænker, var det det? Det eneste, man har tilbage efter en stor udstilling, er alt det, man kunne have gjort anderledes. Det er forbandelsen som kunstner. Det er også drivkraften til at kaste sig ind i værkstedet og ud i tanken igen, siger han.



- Nogle dage kan være meget virtuose, og der kan være dage, der bestemt ikke er.
Så er det bedre at vaske pensler. Det behøver man ikke meget virtuositet til, siger Michael Kvium


"KVIUM: OM BLINDHED, BEGRÆNSNINGER OG BRUDTE REGLER"
(Fyens Stiftstidende, Marts 2017)