Værkproduktion - Min Kreative Proces

Kreative processer kan være ulækkert frustrerende - men når alting falder på plads eller man pludselig oplever at man er i 'flow' er det det allerbedste i hele verden!
Personligt kender jeg ikke nogen bedre følelse...
Men for helvede og satan er det svært at nå liige præcis dertil!

Der er 3747384723 forskellige måder at være KREATIV på (tegning, guitarspil, ballet osv.) - og indenfor hvert område er der 3747384723++++ forskellige slags kreative PROCESSER, som man
nødvendigvis må gennemgå for at kunne stå med et færdigt produkt.

I løbet af de sidste to måneder har jeg lært en hel del vedrørende min egen kreative proces. Det er ikke altid den 100% samme proces jeg går igennem med ALLE mine værker - overhovedet ikke!
Men der er helt klart et slags mønster, der går igen: En rækkefølge af stadier/ aktiviter der virker til
at være den samme (mere eller mindre) - fx har jeg overbevist mig selv om, at mine værker skal handle om noget, der er vedkommende, noget der betyder noget for mig. Og her er MIG vigtigt. Det er umuligt at lave noget, der fremstår vedkommende for ALLE MENNESKER. Så det har jeg allerede droppet på forhånd.
Men det er vigtigt at det betyder noget for mig, at det er vedkommende og relevant for mig liige nu og her - præcis hvor jeg er i mit liv lige nu. Der skal altså være et solidt fundament, eller CONTENT som de gode youtubers konstant søger!  Man skal kunne pille alle de æstetisk-bestemte lag af: Alle farverne og formerne, hele strukturen, egentlig skal man kunne se bort fra det (typisk) fysiske produkt - og bare have en samtale om den idé eller det emne jeg har bygget mit værk op omkring.


Så jeg starter typisk med den vedkommende idé - den verdensomspændende og hyperrelevante idé!
Og så arbejder jeg mig hen imod det fysiske udtryk og begynder at overveje, hvordan man på en interessant måde kan give udtryk for denne her forrygende idé.
Lige siden jeg sendte mine KBH-værker afsted, har mit hoved været FYLDT med forrygende ideer - overproppet! Hvilket egentlig burde være et luksusproblem, da det omvendte absolut er forfærdeligt.
Men hele februar har været mere eller mindre FRUSTRERENDE, da jeg pludselig med mine tre KBH-værker havde lagt et vist niveau uden helt at være klar over det. Et niveau jeg så pludselig skulle til at kunne opnå/møde med mine Stockholm-værker - og jo egentlig ikke bare møde, men fuckn SLÅ! Jeg erfarede hurtigt, at det jeg havde gang i var DEN SVÆRE TO'ER. Og så blev det først rigtig udfordrende.

Problemet med mit overproppet hoved var, at jeg først ville tænke 'YES, DET ER EN GOD IDÉ" lige idet ideen poppet frem og så kunne jeg være høj på det i et stykke tid. Lige indtil jeg så begyndte at arbejde med ideen, sådan rigtigt arbejde med ideen!
Det var ikke som sådan et indledende problem ala 'hvordan komponerer jeg det her billede?' altså overvejelser vedr. komposition. Nej den del gik egentlig meget hurtigt - det var mere det, der kom bagefter. Altså at stå overfor det billede, der i løbet af  0,5 havde forvandlet sig fra en sløset skitse i en notesbog til et 80x80 cm motiv - sort på hvidt eller lysegrønt på pink eller hvad nu -
og så tænke 'mmmmmhja og hva så?'
Det var som om den lysende idé pludselig havde forvandlet sig til en fuldstændig ligegyldig idé,
visualiseret på en fuldstændig ligegyldig måde. Det var en flad følelse, en grænseløst frustrerende flad følelse. Og det værste af det hele var, at jeg ikke kunne sætte min finger på, hvad der var gået galt. Så jeg fortsatte bare med at producere elendige værker i en lang strøm. Ajajajaj!

Men så en dag gik det op for mig - heldig-fuckn-vis! 
Fordi mine forventninger til Stockholm-værkerne var skyhøje havde jeg rystede mig selv helt ud
af min egen skal, og jeg havde dermed mistede min indre ro samt hele den bunke af erfaring jeg fuckn lige havde fået med mig via min intense 10 dages KBH-proces.
Så i stedet for at trække på min SUPER brugbare KBH-erfaring, begyndte jeg bare at speede min kreative proces op!
Jeg tror det må være noget med, at pres skaber panik som medfører stress. Hvilket IKKE gjorde noget
godt for min kreative proces. Idet jeg fik speedede min proces op, tog jeg altså alle kritik-vurderings stadier væk. Der var pludselig ikke plads til at genoverveje eller fjerne delementer, der ved nærmere eftertragtning ikke fungerede så godt - og der var heller ikke rum for mere dybdegående problemer - der ved at blive identificeret og bearbejdet typisk kan løfte værkers kvalitet betydeligt. Det er i hvert fald min erfaring. Med andre ord havde jeg fjernet det ALLERVIGTIGSTE stadie i min kreativ proces - uden selv at vide af det.

Så det er jeg faktisk ret glad for at jeg opdaget.