Come on Tom... Let's finish this the way we started it. Together!

Harry felt as though he turned in slow motion; 

he saw McGonagall, Kingsley and Slughorn blasted backwards, flailing and writhing 

through the air, 

as Voldemort's fury at the fall of his last, best lieutenant exploded with the force of a bomb. 

Voldemort raised his wand and directed it at Molly Weasley. 

'Protego!' roared Harry, and the Shield Charm expaneded in the middle of the Hall, 

and Voldemort stared around for the source

as Harry pulled off the Invisibility Cloak at last. 

'Accident, when I decided to fight in that graveyard? 

Accident, that I didn't defend myself tonight, and still survived, and returned to fight again?' 

'Accidents!' screamed Voldemort, but still he did not strike, 

and the watching crowd was frozen as if petrified, 

and of the hundreds in the Hall, 

nobody seemd to breathe but they two.

'You won't be killing anyone else tonight,' said Harry 

as they circled, and stared into each other's eyes, 

green into red. 

'You won't be able to kill any of them, ever again. 

Don't you get it? I was ready to die to stop you hurting these people -' 

'But you did not!'

'- I meant to, and that's what did it. I've done what my mother did. They're protected from you. Haven't you noticed how none of the spells you put on them are binding? 

You can't torture them. You can't touch them. 

You don't learn from your mistakes, Riddle, do you?' 

'If it is not love that will save you this time,' said Voldemort, 

'you must believe that you have magic that I do not, 

or else a weapon more powerful than mine?' 

'I believe both,' said Harry, 

and he saw shock flit across the snake-like face, 

though it was instantly dispelled; Voldemort began to laugh, 

and the sound was more frightening than his screams; humourless and insane, 

it echoed around the silent Hall. 

'You dare- ?' said Voldemort again. 

'Yes, I dare,' said Harry, 'because Dumbledore's last plan hasn't backfired on me at all. 

It's backfired on you, Riddle.' 

Voldemort's hand was trembling on the Elder Wand and Harry gripped Draco's very tightly. 

The moment, he knew, was seconds away.

'That wand still isn't working properly for you, because you murdered the wrong person. 

Severus Snape was never the truemaster of the Elder Wand. 

He never defeated Dumbledore.' 

'So it all comes down to this, doesn't it?' whispered Harry. 

'Does the wand in your hand know its last master was Disarmed? Because if it does... 

I am the true master of the Elder Wand.'

A red-gold glow burst suddenly across the enchanted sky above them, 

as an edge of dazzling sun appeared over the sill of the nearest window.

The light hit both of their faces at the same time, so that Voldemort's was suddenling flaming blur. Harry head the high voice shriek, 

as he, too, yelled his best hope to the heavens pointing Draco's wand: 

'Avada Kedavra!'

'Expelliarmus!' 

"word sandwiches" eller "words and wiches" ?

En "ord sandwich" altså betegnelsen "word sandwich" som har lagt navn til bloggen her, er egentlig et ord jeg har taget fra en billedkunstlærer jeg engang var meget glad for. Jeg havde gang i at udforske grænserne mellem meget personlige og intime tanker/ minder og den offentlige facade verden/ virkelighed, hvor man typisk ikke spilder sine dybeste hemmeligheder og sit forvirrende følelsesliv. Eller sådan er det i hvert fald typisk i arbejdslivet - nu hvor sociale medier i dag stærkt præger den måde vi oplever vores hverdag og weekender og fester og andre sociale arrangementer, er grænsen mellem det offentlige og det private selvfølgelig blevet skubbet markant. 

Men det var egentlig ikke det jeg ville have fat i. En "word sandwich" er kombinationen af to eller flere ord til ét ord. Min billedkunstlærer viste mig et kunstprojekt, der omhandlede en gruppe hjemløse som hver i sær holdt et skilt op, hvorpå der stod en meget privat besked. Kunstværkerne bestod konkret i en samling af fotos taget af de her hjemløse individer, der holder de her skilte op foran kameraet - uden at agere kropsligt på beskeden eller noget. Jeg mener i hvert fald at det var sådan det var. Det er nu et par år siden jeg fik det fortalt, og jeg kan ikke huske hvem kunstneren var eller hvad titlen på projektet/værkerne var. Men jeg var inspireret af de private beskeder spredt ud i den fulde offentlighed på denne facon. 

Og yderligere og måske endnu mere fascinerede af denne her "word sandwich" betegnelse, som jeg egentlig ikke husker, hvordan var knyttet til det her kunstprojekt? 

Men jeg var vild med betegnelsen og blev gennem en samtale med min lærer enig med mig selv om, at jeg ville konstruere en række skilte med en sætning skrevet på hver som en word sandwich - altså skrevet i ét ord.  

Jeg fik aldrig udført eller overhovedet rigtigt gjort noget ved den gode idé, men betegnelsen har jeg taget med mig - på en sådan måde at jeg i dag forbinder ordet "wordsandwich" med noget identitetsmæssigt og selvfølgelig en særligt inspirerende periode i mit liv. 

Jeg har altid været glad for at skrive og eksperimentere med ord og sammensætningen af ord, hvorfor jeg siden jeg fik min første mobiltelefon har været glad for at sammenstille bindeord, der egentlig ikke burde stå sammen såsom "nåda" eller "nåmen" eller "nejda" eller "jamendog" eller "nejmendog" 

osv. Derudover har jeg været glad for at skrive historier - ikke så meget hele opdigtningsdelen, som jeg egentlig ikke som sådan har noget imod. Men det der med at strukturer en fortælling og have et plot, der giver mening og udfolder sig på en meningsfuld plan, det har altid været lidt en kedelig opgave i mit hoved. Det var tildels sjovt at finde på karakterne og den overordnede handling - men det allersjoveste var at skrive alting ned, særligt dialoger var jeg stor tilhænger af. Dialoger der ikke ville lede til noget som helst, men som jeg kunne stykke sammen præcis som jeg selv synes - det har nok været undersøgelsen og sammensætningen af ord jeg var mest fascineret af: måden at skrive på, tonen der blev brugt og det vokabular jeg hentede mine ord fra. Sådan nogle ting. Det er også det, der står tydeligst frem i dag, når jeg ser tilbage på mine smålige halvfærdige historie (både skolerelateret og fritidsrelateret). Og det er også det jeg ser, når jeg læser mine opslag fra mit udvekslingsår - opslag, der stadig ligger her på bloggen. 

Min interesse i ord og tekst og skrivning har ikke formindskede sig eller på nogen måde krympede i vask eller det der... Jeg er stadig glad for at skrive, hvilket selvfølgelig også er en af de store grunde til at jeg har omdannede denne her side. 

Samtidig tror jeg min interesse for ord har været med til at igangsætte og fyrer op for min interesse for sprog! Jeg stor fan af sproglige underligheder og vil rigtig gerne få min spanske op at køre igen, efter min Nicaraguarejse. Dertil vil jeg super gerne kunne tilføje flere sprog til mit væsen, heriblandt tysk! Min allermestgodeste veninde er tysker, og hver gang jeg er nede og besøge hende blir jeg super fascineret af det tyske sprog! Det overrasker mig hver gang, hvor tæt det ligger op af dansk -- og så alliiigevel er det virkelig sit helt eget. Jeg havde fransk i folkeskolen, hvilket egentlig hjalp mig enormt meget da jeg så valgte spansk i gymnasiet - men min fransklærer var ikke den bedste, og egentlig synes jeg ikke jeg lærte særlig meget. I stedet fik jeg et mærkelig modstræbende forhold til fransk, som mine fransktimer/ lærer primært var skyld i: jeg ville til enhver tid vælge spansk over fransk, jeg synes ikke fransk lød særlig pænt egentlig og det var også unødvendigt svært at lære i forhold til spansk. Så hvad skulle jeg egentlig bruge det sprog til? 

I dag er jeg mest af alt træt af, at det sprog kunne ødelægges for mig på den måde - og irriterede på de forhold som de fremtidige sprogligt-interesserede folkeskoleelever kommer til at gå i møde idet de starter med deres andet fremmedsprog. Derudover er Andet Fremmedsprog jo ikke just det mest populære fag i folkeskolen, hvilket kun gør den ødelæggende kraft mere destruktiv. 

Jeg håber jeg en dag blir rigtigt motiveret til at lære fransk - det ville være et personligt gennembrud. 

For at gå tilbage til min glæde ved ord, blev jeg engang spurgt om bloggen hed: "words and wiches" hvilket jeg selvfølgelig slet ikke selv havde opdaget - i min ordsammenstilling. Det var et rimeligt stort nej fra min side, idet jeg synes at "hekse" tilføjet barnlighed på den trælse måde til min nye kunstblog. Men efter at set på ordet som et multiord - altså et ord eller en sammensætning, der kan rumme flere forskellige betydninger, er jeg blevet ret glad for det spørgsmål - og den tilføjelse til denne her mærkelige/ inkonsistente /næsten hemmelige internetside. Nu kan jeg godt lide at der er en mulighed for at se hekse i det ord: jeg har altid været glad for at opdigte historie på den visuelle måde og også rigtig meget oppe i mit hovedet - og jeg tror egentlig det aspekt betyder rigtig meget for mig på den energimæssige plan. At opdigte historier er for mig en måde at oplade på, en måde at hente ny energi på - og en måde at bevæge mig fremad på, på den kreative plan. Og den kreative/ håndværksmæssige plan er tæt forbundet med den personlige plan. 

Når jeg ser på titlen som "words and wiches" tænker jeg på det her med at opdigte historier, som fylder rigtig meget for mig personligt. Derfor har jeg ikke noget imod denne her vinkel. 

Jeg kunne også sige at jeg ikke har noget imod det, fordi at det dirigerer opmærksomheden mod det her med at ord får betydning alt efter, hvilken bagage vi har med os. At der er forskellige måder at tyde ting på, fordi vi allesammen kommer fra forskellige sammenhænge/ kontekster/ har forskellige baggrunde. Og samtidig med at jeg er stor fan af sprog og ord, er jeg også stor fan af det multifacettede menneske og variationen i den bagage vi har med os! 

Forsynet med halvmaske og korkpropper

   

Sankthansorm (Carsten René Nielsen)

Disse kølige juninætter. Ude ved kysten er man begyndt at grave et stykke af månen fri af jorden, oppe på himlen hænger et gigantisk potteskår. Hendes hånd glider ind under min skjorte og kærtegner mit bryst. Hun lægger sit hoved mod min skulder, og jeg peger ud over markerne. Det svage lys, man kan se nede bag træerne ved skellet, kommer fra det nedlagte, tilgroede jernbanespor, hvor der står et gammelt, rustent damplokomotiv. "Det er spøgelset af en fyrbøder, der skovler sankthansorme på lokomotivet," siger jeg, og hun smiler bare. Som altid er det mig, der ikke er opmærksom. Hun har for længst set, at det er omkring os, at utallige dyrs øjne skinner i mørket.

Syvsover (Benny Andersen)

Umulige umådelig morgen
hvor man aldrig kommer ud af sengen
eller blot når frem til dens udkant
så vidtstrakt er den
på størrelse med et amt
man ormer sig vej
under klam lavthængende dyne
enlig vildfaren spermatozo
har ikke kondition til at nå frem
må standse
trække vejret og modet
nu ingen panik på lagnet
der er endnu uprøvede folder at følge
ingen trafik at ta hensyn til
man ventes derude ved dynegrænsen
med spørgsmål, aftaler, slidske, slips
man ventes at vågne
man har pligt til at grave sig ud
en gang om dagen
og vise sig
spise lidt
vokse lidt
stille op og vente sin tur
strække sig
bøje sig
skrive under på noget eller danse
tage stilling
tage ved lære
tage ved
men jeg blir mat i bevægelserne
af al denne dyne
der skyder sig frem foran mig som en bræ
hvad forplanter sig gennem dun
send et filtagtigt morse ud
til trippende foresatte
teklaprende nærmeste
vagthavende opdragere og kreditorer:
jeg er i live men på forhånd afkræftet
sæt en eftersøgning i gang
med radar, frømænd, sct. Bernhardshunde.

Livet (Benny Andersen)

Livet

det er noget vi alle kender 

livet

fører så meget med sig 

fører så meget bort med sig

jeg har ikke noget mod livet 

der ligger bare ikke så naturligt for mig mere 

der skal flere forberedelser til nu

længere tids opvarmning hver morgen

hvad skal det ende med

til sidst er de tilløb alt sammen

og når man så skal springe 

er man dødtræt

der er ikke andet for 

man må snyde sig selv 

for at kunne holde det ud 

gå op i starten 

give sig hen i sit timelange tilløb

med liv og sjæl. 

Zebra (Carsten René Nielsen)

Sandheden er intet mere end en biomstændighed ved skønheden, og sandt er det, at intet er bedre end de øjeblikke, hvor man pludseligt svimler over altings meningsløshed og standser midt på gaden, ser dette flimmer, husfacadernes mosaikker, skyggernes grove væv, rytmen i brud og sprækker. Selv luften består af gennemsigtige blokke, krystallinske gitre, der forskyder sig mellem hinanden og på tværs af alt, hvad man ser. Selv den flok af zebraer, der pludseligt står midt på vejen og tålmodigt venter på, at lyskurven skal skifte til grønt, giver ingen mening. 

Om pædagogik (?) (Immanuel Kant) 

Af så kroget et træ, som mennesket er gjort af, kan intet lige skæres.

Harry Potter Projekt Del 3

Opskrift på Harry Potter sengetæppet:

Ingredienser:

• En masse sorte aflagte t-shirts eller polotrøjer (af solidt stof)
• En masse multifarvede & mønstrede aflagte stofstykker (gerne aflagt tøj)
• En stofsaks 
• En masse forskelligefarvede garnnøgler af bomuld (tyndt men stærkt garn)
• Tekstilmaling i forskellige farver (vigtigst: guld, sølv og bronzefarvet)
• En stor synål (med et stort hul hvor garnet kan komme igennem)
• En symaskine + sytråd 
• Et stort stykke orangefarvede stof (der let kan syes på noget andet)
• Et stor samling knappenåle
• Et strygebræt (eller et bord og et stort håndklæde) + et strygejern

Fremgangsmåde: 

1. Klip en helvedes masse firkanter af sort stof i samme størrelse (klip rundt om en stof skabelon: det går nok hvis firkanterne ikke er nøjagtigt samme størrelse - det kan jo blive kedeligt i længden).

2. Klip en firkant af et farvet/ mønstret stykke stof, som er mindre end det sorte stykke, men stadig stort nok til at, der kan skrives et læseligt ord på det med en tynd pensel. (Lav ikke en skabelon hertil, eftersom dine sorte firkanter virkelig ikke har samme størrelse, hvorfor det ikke gir mening at have en skabelon).

3. Lav firkanterne én af gangen fordi det er 100% det sjoveste. Sæt den farvede firkant fast på den sorte firkant med knappenåle - på midten af den sorte firkant.

4. Vælg et navn fra din liste som du tænker, der er plads til på firkanten. Vælg hvilken stofmalingsfarve/tekstilfarve (flydende) der passer bedst til stoffets farve, og skriv navnet på med læselige bogstaver - her med brug af den tyndeste pensel du overhovedet kan finde.

5. Når maling er tør, vælger du hvilken farve garn, der passer bedst til kombinationen af malings farve samt stoffets farve/ mønster. Garnet skal helst være af bomuld eller lignende, så det kan holde stofstykkerne sammen og så man kan binde knuder uden af garnet knækker (stærkt garn kan vi lide).

6. Fortsæt med at gøre hver enkelt firkant smuk og unik (pas på med at lave firkanter der ligner hinanden for meget: det er vigtigt at have sammensætningen af firkanterne i hovedet mens hver firkant får identitet).

7. Når alle firkanterne er færdige: klippet ud, malet ord på og syet sammen:

...så skal alle firkanterne strøges (eftersom tekstilmaling først sidder rigtigt fast der og eftersom stoffirkanterne formentlig er liidt krøllet). OG derefter syes sammen!

8. Først skal firkanterne matches med hinanden: hvilke firkanter kan ligge op ad hinanden? hvilke firkanter kan absolut IKKE ligge op ad hinanden? (firkanter der ligner hinanden for meget). Du går efter et multifarvet tæppe, der ikke er ordnet efter farver på regnbue-måden (ligesom farveblyanter), og som heller ikke opdeler firkanterne i "hver farve sin del af tæppet". I stedet vil du gerne have at
farve spredes ud på tæppet og at der ikke er en bevidst mønster-dannelse - men tilfældighed på den lidt kontrolleret måde:

...det gør du på denne måde (se billedet ovenover): ved at lægge alle firkanterne ud på gulvet. Først parrer du firkanterne med hinanden (et par stykker i hver gruppe), og så skal de pusles sammen til en stor firkant.

9. Når du har fået den sammensætning (helhed) du gerne vil have, deler du den store firkant i fem dele: fem lange striber. Disse striber skal først syes sammen.

10. Inden du begynder symaskine-syningen, hvilket er nødvendigt på det her stadie - skal du sikre dig at din firkant rent faktisk kan dække en seng, som et sengetæppe jo er lavet til at kunne. Dette gør du ved at måle den store firkant med en tommestok eller et målebånd, der ikke heelt kan nå fra den ene ende til den anden.

11. Efter at have opdaget at din firkant er for lille til din seng, må du konkludere at der er brug for flere firkanter! Men hvor mange firkanter? Det må du måle dig frem til.
Når du har taget denne beslutning, som består i at tilføje en ramme af mindre firkanter rundt om denne store samlende firkant - har du det blandede med at skulle forlænge færdiggørelsen af dette smukke sengetæppe - men du bider det i dig og glæder dig til mere farvesammensætnings-arbejde, samt tilføjelsen af flere navne til listen.

12. Omkring samme tidspunkt som beslutningen om at tilføje en ramme, beslutter du dig for at tilføje et stort stykke stof under alle firkanterne - som kan holde fast på den store helhedsfirkant. Du er meget glad for farven orange og beslutter dig derfor for at opsøge et stort stykke orange-farvet stof (du er ikke meget for at tilføje et stykke stof, der er købt til formålet, eftersom resten af stofstykkerne er genbrugte tøjrester). Derfor bliver du meget glad, da du opdager at du faktisk har et sådan stykke stof liggende - og det er endda et forhenværende sengetæppe som nu bare ligger og samler støv. Hvilket vidunder!

13. Du klipper det orange stof til så det passer - og klipper dertil fire strimler, der sammen skal danne rammen om den allerede eksisterende firkant.

14. På strimlerne syer du en række små farvede firkanter (som i allerhøjeste grad er lavet med en stofskabelon på fornem vis).

15. Efter alle de små firkanter er syet på (MED GARN), skal navnene udvælges og skrives på med din tyndeste-nogensinde pensel. Husk at farverne på firkanterne og farverne på tekstilmalingen ikke må klumpe sig i et hjørne - variation er vigtigt!

16. Med rammen af firkanter færdiggjort puster du lettet ud! Sikke et arbejde!

17. Nu alting syes sammen! Kør! Kør! Kør! Og husk symaskinen og dine halvdårlige/middelmådige symaskineevner: det er vigtigt at være lidt over-confident her.

18. Når du finder ud at at de små rammefirkanter og de større midterfirkanter grænser meeget tæt op til hinanden - beslutter du dig for at sy de store midterfirkanter på det orangefarvet stof med garn i hånden: Man skal jo virkelig også helst have fornemmelsen af at det hele er rigtigt autentisk hånd-håndværk i den allermest bogstavligste forstand. Dertil ser symaskine-sting ikke super flotte ud når de for alvor kommer til udtryk på det her meget crafty-crafty sengetæppe, der ståler af uerfarenhed og en passion for det kreative kunst-håndværk med fokus på kunst og ikke kunsthåndværk.

19. Efter at have syet aaaalt sammen, finder du ud af at der et meget orange hul i den ene ende af sengetæppet - hvorfor du faktisk må tilføje et par firkanter mere (igen): her vælger du et par sorte firkanter der ikke præger udtrykket aalt for meget.

20. Til sidst beundrer du dit resultat:

Harry Potter Projekt Del 2

Nu går vi fra begynder niveauet til et mere avanceret niveau. 

Egentlig ville jeg gerne lave sådan en her: 

Hvor man med et stort vokabular eller måske bare en tilfældig samling ord, skaber en ordstrøm der hænger sammen i hoved og hale: dvs. hvis jeg starter med ordet slange ville det næste ord skulle starte med et e, det kunne fx være ordet elefant, hvorefter jeg må lede efter et ord med t - og så videre og så videre. Min regel var bare at alle ordene skulle have noget at gøre med Harry Potter verdenen, hvilket selvfølgelig er illustreret ovenover: nearly-headless nick/ knight bus/ squib/ burrow (...)

Før jeg overhovedet kunne lave denne her ordslange måtte jeg dog udarbejde et vokabular, eftersom jeg også rigtig gerne ville lave ordslangen så lang som muligt! Hvorfor et vokabular egentlig ikke var nok til kreationen af en endeløs HP-ordslange, men det er mindre relevant. 

Som billedet nedenunder illustrere skrev jeg bare helt tilfældigt forskellige betegnelser/ navne/ steder/ forbandelser/ eliksirer/ magiske væsner/ osv. ned på et papir. Først opdelte jeg dem i kategorier, men senere forstyrrede det mit hoved så jeg vendte papiret om og lavede denne her rodet liste: 

Et andet lækkert benspænd jeg satte for mig selv, var at jeg ikke måtte google eller lede efter ord i hverken bøgerne eller filmene eller bruge andre lignende hjælpemidler: det var snyd. Egentlig var det ret sjovt at skrible alt det her ned, i hvert fald til at starte med. 

Til at systematisere denne rodet liste, tilføjede jeg ordene til et HP-alfabet jeg selvfølgelig allerede tidligere havdet lavet i en lille notesbog. Et alfabet i den forstand at jeg havde skrevet hvert enkelt bogstav i alfabetet på hver deres side, og herunder skrev HP-relateret ord med det bestemte forbogstav på den rigtige side:

Her er fx bogstavet B hvor jeg har skrevet ord såsom Bombardo, Bloody Baron, Bezoar, Boggart, Bagman osv. osv. 

Så jeg tilføjet bare mine ord til listen. 

Jeg fik da lavet den flotte ordslange på et papir med hjælp fra et yderligere mere struktureret system, der også kunne alfabetisere hvilke bogstaver ordene endte med, så ordhalerne og ordhovederne kunne hænge sammen på rigtig vis. Alt sammen meget fint og struktureret og forvirrende og tidskrævende. 

Jeg besluttede mig for at bruge ordslangen i et kreativ sammenhæng - enten skrive den på et lærred eller på en t-shirt eller et stort papir og gøre det til en plakat med en æstetisk farvesammensætning medsamt håndskrift. MEN det blev mere og mere kedeligt inde i mit hoved, alt det med at skrive aaalllleee de her ord over på noget andet igen, og hvordan skulle man overhovedet kunne skelne ordene fra hinanden? Og hvis man ikke kunne skelne ordene fra hinanden, var det jo bare lidt et HP-show-off projekt? Eller hvad? Men var det ikke også lidt det i forvejen måske? 

Jeg kom ikke videre derfra udover at ideen om en plakat er ret sød i mine øre. Jo vent jeg lavede én udgave af ordslangen og så lavede jeg en ny, hvor jeg brugte ord jeg bedre kunne lide, hvilket klart gjorde det svære at konstruere denne her endeløse slange. Efter at have lavet ordslange nr. 2, kiggede jeg listen igennem for at tjekke, hvilke ord jeg var glad for og hvilke ord jeg ikke var særlig glad for. Jeg blev her enig med mig selv i at alle de ord, der ikke var stereotypisk og store velkendte ord såsom Harry, Potter, Hermione, Ron, Dumbledore, Hagrid, Dursley, Hogwarts, Wizard osv. var ord jeg ikke ville bruge. I stedet var jeg meget glad for alle de her gamle engelske navne, som man kan finde rigtig mange steder i historien, særligt i Hogwarts professorer og minister-arbejders fornavne - her var rigtig mange gode navne som jeg gerne ville gøre noget med. 

Jeg skrev de gode navne ned på en ny og spændende side i min notesbog. Dem jeg bedst kunne lide skrev jeg her øverst på denne side (billede ovenover): Alastor, Gilderoy, Cornelius, Gregory, Vincent. Remus, Marvolo, Romilda, Sybill, Myrtle, Igor, Bertie, Reginald, Trevor, Dolores, Regulus, Pius, Elphias (....). 

Jeg fortsatte min søgen efter gode navne i mit nye alfabet-system og skrev dem alle sammen ned på de her to nye spændende sider. Jeg tror jeg tænkte at jeg kunne lave en ny ordslange kun med brugen af de her navne? Men tanken om at skulle systematisere igenigen var ikke super inspirerende. 

I stedet kom jeg på en anden idé: Hvad med at lave et sengetæppe af firkanter, hvor de her navne stod skrevet på firkanterne? I alle mulige forskellige farver og syet sammen med garn på den sjove måde? 

Det ville være hårdt arbejde, men tænk på hvor godt det kunne blive! 

Jeg manglede et nyt og inspirerende sengetæppe og jeg var blevet glad for at sy med garn og store synåle - og var dertil fascineret af den taktilitet som er en del af at opleve/ beskue og arbejde med stof. En taktilitet som jeg ikke helt kunne finde ved at tegne eller male, i hvert fald ikke på samme plan. 

Derfor havde jeg fat i den rigtige idé. 

Se opskriften på sengetæppet i et nyere opslag.