Tuesday, 25 July 2017

Harry Potter Projekt Del 3

Opskrift på Harry Potter sengetæppet:

Ingredienser:

  • En masse sorte aflagte t-shirts eller polotrøjer (af solidt stof)
  • En masse multifarvede & mønstrede aflagte stofstykker (gerne aflagt tøj)
  • En stofsaks 
  • En masse forskelligefarvede garnnøgler af bomuld (tyndt men stærkt garn)
  • Tekstilmaling i forskellige farver (vigtigst: guld, sølv og bronzefarvet)
  • En stor synål (med et stort hul hvor garnet kan komme igennem)
  • En symaskine + sytråd 
  • Et stort stykke orangefarvede stof (der let kan syes på noget andet)
  • Et stor samling knappenåle
  • Et strygebræt (eller et bord og et stort håndklæde) + et strygejern


Fremgangsmåde: 

1. Klip en helvedes masse firkanter af sort stof i samme størrelse (klip rundt om en stof skabelon: det går nok hvis firkanterne ikke er nøjagtigt samme størrelse - det kan jo blive kedeligt i længden).

2. Klip en firkant af et farvet/ mønstret stykke stof, som er mindre end det sorte stykke, men stadig stort nok til at, der kan skrives et læseligt ord på det med en tynd pensel. (Lav ikke en skabelon hertil, eftersom dine sorte firkanter virkelig ikke har samme størrelse, hvorfor det ikke gir mening at have en skabelon).

3. Lav firkanterne én af gangen fordi det er 100% det sjoveste. Sæt den farvede firkant fast på den sorte firkant med knappenåle - på midten af den sorte firkant.

4. Vælg et navn fra din liste som du tænker, der er plads til på firkanten. Vælg hvilken stofmalingsfarve/tekstilfarve (flydende) der passer bedst til stoffets farve, og skriv navnet på med læselige bogstaver - her med brug af den tyndeste pensel du overhovedet kan finde.

5. Når maling er tør, vælger du hvilken farve garn, der passer bedst til kombinationen af malings farve samt stoffets farve/ mønster. Garnet skal helst være af bomuld eller lignende, så det kan holde stofstykkerne sammen og så man kan binde knuder uden af garnet knækker (stærkt garn kan vi lide).

6. Fortsæt med at gøre hver enkelt firkant smuk og unik (pas på med at lave firkanter der ligner hinanden for meget: det er vigtigt at have sammensætningen af firkanterne i hovedet mens hver firkant får identitet).

7. Når alle firkanterne er færdige: klippet ud, malet ord på og syet sammen:





...så skal alle firkanterne strøges (eftersom tekstilmaling først sidder rigtigt fast der og eftersom stoffirkanterne formentlig er liidt krøllet). OG derefter syes sammen!

8. Først skal firkanterne matches med hinanden: hvilke firkanter kan ligge op ad hinanden? hvilke firkanter kan absolut IKKE ligge op ad hinanden? (firkanter der ligner hinanden for meget). Du går efter et multifarvet tæppe, der ikke er ordnet efter farver på regnbue-måden (ligesom farveblyanter), og som heller ikke opdeler firkanterne i "hver farve sin del af tæppet". I stedet vil du gerne have at
farve spredes ud på tæppet og at der ikke er en bevidst mønster-dannelse - men tilfældighed på den lidt kontrolleret måde:



...det gør du på denne måde (se billedet ovenover): ved at lægge alle firkanterne ud på gulvet. Først parrer du firkanterne med hinanden (et par stykker i hver gruppe), og så skal de pusles sammen til en stor firkant.

9. Når du har fået den sammensætning (helhed) du gerne vil have, deler du den store firkant i fem dele: fem lange striber. Disse striber skal først syes sammen.

10. Inden du begynder symaskine-syningen, hvilket er nødvendigt på det her stadie - skal du sikre dig at din firkant rent faktisk kan dække en seng, som et sengetæppe jo er lavet til at kunne. Dette gør du ved at måle den store firkant med en tommestok eller et målebånd, der ikke heelt kan nå fra den ene ende til den anden.

11. Efter at have opdaget at din firkant er for lille til din seng, må du konkludere at der er brug for flere firkanter! Men hvor mange firkanter? Det må du måle dig frem til.
Når du har taget denne beslutning, som består i at tilføje en ramme af mindre firkanter rundt om denne store samlende firkant - har du det blandede med at skulle forlænge færdiggørelsen af dette smukke sengetæppe - men du bider det i dig og glæder dig til mere farvesammensætnings-arbejde, samt tilføjelsen af flere navne til listen.

12. Omkring samme tidspunkt som beslutningen om at tilføje en ramme, beslutter du dig for at tilføje et stort stykke stof under alle firkanterne - som kan holde fast på den store helhedsfirkant. Du er meget glad for farven orange og beslutter dig derfor for at opsøge et stort stykke orange-farvet stof (du er ikke meget for at tilføje et stykke stof, der er købt til formålet, eftersom resten af stofstykkerne er genbrugte tøjrester). Derfor bliver du meget glad, da du opdager at du faktisk har et sådan stykke stof liggende - og det er endda et forhenværende sengetæppe som nu bare ligger og samler støv. Hvilket vidunder!

13. Du klipper det orange stof til så det passer - og klipper dertil fire strimler, der sammen skal danne rammen om den allerede eksisterende firkant.

14. På strimlerne syer du en række små farvede firkanter (som i allerhøjeste grad er lavet med en stofskabelon på fornem vis).

15. Efter alle de små firkanter er syet på (MED GARN), skal navnene udvælges og skrives på med din tyndeste-nogensinde pensel. Husk at farverne på firkanterne og farverne på tekstilmalingen ikke må klumpe sig i et hjørne - variation er vigtigt!






16. Med rammen af firkanter færdiggjort puster du lettet ud! Sikke et arbejde!

17. Nu alting syes sammen! Kør! Kør! Kør! Og husk symaskinen og dine halvdårlige/middelmådige symaskineevner: det er vigtigt at være lidt over-confident her.



18. Når du finder ud at at de små rammefirkanter og de større midterfirkanter grænser meeget tæt op til hinanden - beslutter du dig for at sy de store midterfirkanter på det orangefarvet stof med garn i hånden: Man skal jo virkelig også helst have fornemmelsen af at det hele er rigtigt autentisk hånd-håndværk i den allermest bogstavligste forstand. Dertil ser symaskine-sting ikke super flotte ud når de for alvor kommer til udtryk på det her meget crafty-crafty sengetæppe, der ståler af uerfarenhed og en passion for det kreative kunst-håndværk med fokus på kunst og ikke kunsthåndværk.

19. Efter at have syet aaaalt sammen, finder du ud af at der et meget orange hul i den ene ende af sengetæppet - hvorfor du faktisk må tilføje et par firkanter mere (igen): her vælger du et par sorte firkanter der ikke præger udtrykket aalt for meget.

20. Til sidst beundrer du dit resultat:








No comments:

Post a Comment