Tuesday, 25 July 2017

Harry Potter Projekt Del 2

Nu går vi fra begynder niveauet til et mere avanceret niveau. 
Egentlig ville jeg gerne lave sådan en her: 

Hvor man med et stort vokabular eller måske bare en tilfældig samling ord, skaber en ordstrøm der hænger sammen i hoved og hale: dvs. hvis jeg starter med ordet slange ville det næste ord skulle starte med et e, det kunne fx være ordet elefant, hvorefter jeg må lede efter et ord med t - og så videre og så videre. Min regel var bare at alle ordene skulle have noget at gøre med Harry Potter verdenen, hvilket selvfølgelig er illustreret ovenover: nearly-headless nick/ knight bus/ squib/ burrow (...)

Før jeg overhovedet kunne lave denne her ordslange måtte jeg dog udarbejde et vokabular, eftersom jeg også rigtig gerne ville lave ordslangen så lang som muligt! Hvorfor et vokabular egentlig ikke var nok til kreationen af en endeløs HP-ordslange, men det er mindre relevant. 
Som billedet nedenunder illustrere skrev jeg bare helt tilfældigt forskellige betegnelser/ navne/ steder/ forbandelser/ eliksirer/ magiske væsner/ osv. ned på et papir. Først opdelte jeg dem i kategorier, men senere forstyrrede det mit hoved så jeg vendte papiret om og lavede denne her rodet liste: 




Et andet lækkert benspænd jeg satte for mig selv, var at jeg ikke måtte google eller lede efter ord i hverken bøgerne eller filmene eller bruge andre lignende hjælpemidler: det var snyd. Egentlig var det ret sjovt at skrible alt det her ned, i hvert fald til at starte med. 

Til at systematisere denne rodet liste, tilføjede jeg ordene til et HP-alfabet jeg selvfølgelig allerede tidligere havdet lavet i en lille notesbog. Et alfabet i den forstand at jeg havde skrevet hvert enkelt bogstav i alfabetet på hver deres side, og herunder skrev HP-relateret ord med det bestemte forbogstav på den rigtige side:


Her er fx bogstavet B hvor jeg har skrevet ord såsom Bombardo, Bloody Baron, Bezoar, Boggart, Bagman osv. osv. 
Så jeg tilføjet bare mine ord til listen. 

Jeg fik da lavet den flotte ordslange på et papir med hjælp fra et yderligere mere struktureret system, der også kunne alfabetisere hvilke bogstaver ordene endte med, så ordhalerne og ordhovederne kunne hænge sammen på rigtig vis. Alt sammen meget fint og struktureret og forvirrende og tidskrævende. 
Jeg besluttede mig for at bruge ordslangen i et kreativ sammenhæng - enten skrive den på et lærred eller på en t-shirt eller et stort papir og gøre det til en plakat med en æstetisk farvesammensætning medsamt håndskrift. MEN det blev mere og mere kedeligt inde i mit hoved, alt det med at skrive aaalllleee de her ord over på noget andet igen, og hvordan skulle man overhovedet kunne skelne ordene fra hinanden? Og hvis man ikke kunne skelne ordene fra hinanden, var det jo bare lidt et HP-show-off projekt? Eller hvad? Men var det ikke også lidt det i forvejen måske? 
Jeg kom ikke videre derfra udover at ideen om en plakat er ret sød i mine øre. Jo vent jeg lavede én udgave af ordslangen og så lavede jeg en ny, hvor jeg brugte ord jeg bedre kunne lide, hvilket klart gjorde det svære at konstruere denne her endeløse slange. Efter at have lavet ordslange nr. 2, kiggede jeg listen igennem for at tjekke, hvilke ord jeg var glad for og hvilke ord jeg ikke var særlig glad for. Jeg blev her enig med mig selv i at alle de ord, der ikke var stereotypisk og store velkendte ord såsom Harry, Potter, Hermione, Ron, Dumbledore, Hagrid, Dursley, Hogwarts, Wizard osv. var ord jeg ikke ville bruge. I stedet var jeg meget glad for alle de her gamle engelske navne, som man kan finde rigtig mange steder i historien, særligt i Hogwarts professorer og minister-arbejders fornavne - her var rigtig mange gode navne som jeg gerne ville gøre noget med. 





Jeg skrev de gode navne ned på en ny og spændende side i min notesbog. Dem jeg bedst kunne lide skrev jeg her øverst på denne side (billede ovenover): Alastor, Gilderoy, Cornelius, Gregory, Vincent. Remus, Marvolo, Romilda, Sybill, Myrtle, Igor, Bertie, Reginald, Trevor, Dolores, Regulus, Pius, Elphias (....). 
Jeg fortsatte min søgen efter gode navne i mit nye alfabet-system og skrev dem alle sammen ned på de her to nye spændende sider. Jeg tror jeg tænkte at jeg kunne lave en ny ordslange kun med brugen af de her navne? Men tanken om at skulle systematisere igenigen var ikke super inspirerende. 

I stedet kom jeg på en anden idé: Hvad med at lave et sengetæppe af firkanter, hvor de her navne stod skrevet på firkanterne? I alle mulige forskellige farver og syet sammen med garn på den sjove måde? 
Det ville være hårdt arbejde, men tænk på hvor godt det kunne blive! 
Jeg manglede et nyt og inspirerende sengetæppe og jeg var blevet glad for at sy med garn og store synåle - og var dertil fascineret af den taktilitet som er en del af at opleve/ beskue og arbejde med stof. En taktilitet som jeg ikke helt kunne finde ved at tegne eller male, i hvert fald ikke på samme plan. 
Derfor havde jeg fat i den rigtige idé. 

Se opskriften på sengetæppet i et nyere opslag. 

No comments:

Post a Comment