En "ord sandwich" altså betegnelsen "word sandwich" som har lagt navn til bloggen her, er egentlig et ord jeg har taget fra en billedkunstlærer jeg engang var meget glad for. Jeg havde gang i at udforske grænserne mellem meget personlige og intime tanker/ minder og den offentlige facade verden/ virkelighed, hvor man typisk ikke spilder sine dybeste hemmeligheder og sit forvirrende følelsesliv. Eller sådan er det i hvert fald typisk i arbejdslivet - nu hvor sociale medier i dag stærkt præger den måde vi oplever vores hverdag og weekender og fester og andre sociale arrangementer, er grænsen mellem det offentlige og det private selvfølgelig blevet skubbet markant.
Men det var egentlig ikke det jeg ville have fat i. En "word sandwich" er kombinationen af to eller flere ord til ét ord. Min billedkunstlærer viste mig et kunstprojekt, der omhandlede en gruppe hjemløse som hver i sær holdt et skilt op, hvorpå der stod en meget privat besked. Kunstværkerne bestod konkret i en samling af fotos taget af de her hjemløse individer, der holder de her skilte op foran kameraet - uden at agere kropsligt på beskeden eller noget. Jeg mener i hvert fald at det var sådan det var. Det er nu et par år siden jeg fik det fortalt, og jeg kan ikke huske hvem kunstneren var eller hvad titlen på projektet/værkerne var. Men jeg var inspireret af de private beskeder spredt ud i den fulde offentlighed på denne facon.
Og yderligere og måske endnu mere fascinerede af denne her "word sandwich" betegnelse, som jeg egentlig ikke husker, hvordan var knyttet til det her kunstprojekt?
Men jeg var vild med betegnelsen og blev gennem en samtale med min lærer enig med mig selv om, at jeg ville konstruere en række skilte med en sætning skrevet på hver som en word sandwich - altså skrevet i ét ord.
Jeg fik aldrig udført eller overhovedet rigtigt gjort noget ved den gode idé, men betegnelsen har jeg taget med mig - på en sådan måde at jeg i dag forbinder ordet "wordsandwich" med noget identitetsmæssigt og selvfølgelig en særligt inspirerende periode i mit liv.
Jeg har altid været glad for at skrive og eksperimentere med ord og sammensætningen af ord, hvorfor jeg siden jeg fik min første mobiltelefon har været glad for at sammenstille bindeord, der egentlig ikke burde stå sammen såsom "nåda" eller "nåmen" eller "nejda" eller "jamendog" eller "nejmendog"
osv. Derudover har jeg været glad for at skrive historier - ikke så meget hele opdigtningsdelen, som jeg egentlig ikke som sådan har noget imod. Men det der med at strukturer en fortælling og have et plot, der giver mening og udfolder sig på en meningsfuld plan, det har altid været lidt en kedelig opgave i mit hoved. Det var tildels sjovt at finde på karakterne og den overordnede handling - men det allersjoveste var at skrive alting ned, særligt dialoger var jeg stor tilhænger af. Dialoger der ikke ville lede til noget som helst, men som jeg kunne stykke sammen præcis som jeg selv synes - det har nok været undersøgelsen og sammensætningen af ord jeg var mest fascineret af: måden at skrive på, tonen der blev brugt og det vokabular jeg hentede mine ord fra. Sådan nogle ting. Det er også det, der står tydeligst frem i dag, når jeg ser tilbage på mine smålige halvfærdige historie (både skolerelateret og fritidsrelateret). Og det er også det jeg ser, når jeg læser mine opslag fra mit udvekslingsår - opslag, der stadig ligger her på bloggen.
Min interesse i ord og tekst og skrivning har ikke formindskede sig eller på nogen måde krympede i vask eller det der... Jeg er stadig glad for at skrive, hvilket selvfølgelig også er en af de store grunde til at jeg har omdannede denne her side.
Samtidig tror jeg min interesse for ord har været med til at igangsætte og fyrer op for min interesse for sprog! Jeg stor fan af sproglige underligheder og vil rigtig gerne få min spanske op at køre igen, efter min Nicaraguarejse. Dertil vil jeg super gerne kunne tilføje flere sprog til mit væsen, heriblandt tysk! Min allermestgodeste veninde er tysker, og hver gang jeg er nede og besøge hende blir jeg super fascineret af det tyske sprog! Det overrasker mig hver gang, hvor tæt det ligger op af dansk -- og så alliiigevel er det virkelig sit helt eget. Jeg havde fransk i folkeskolen, hvilket egentlig hjalp mig enormt meget da jeg så valgte spansk i gymnasiet - men min fransklærer var ikke den bedste, og egentlig synes jeg ikke jeg lærte særlig meget. I stedet fik jeg et mærkelig modstræbende forhold til fransk, som mine fransktimer/ lærer primært var skyld i: jeg ville til enhver tid vælge spansk over fransk, jeg synes ikke fransk lød særlig pænt egentlig og det var også unødvendigt svært at lære i forhold til spansk. Så hvad skulle jeg egentlig bruge det sprog til?
I dag er jeg mest af alt træt af, at det sprog kunne ødelægges for mig på den måde - og irriterede på de forhold som de fremtidige sprogligt-interesserede folkeskoleelever kommer til at gå i møde idet de starter med deres andet fremmedsprog. Derudover er Andet Fremmedsprog jo ikke just det mest populære fag i folkeskolen, hvilket kun gør den ødelæggende kraft mere destruktiv.
Jeg håber jeg en dag blir rigtigt motiveret til at lære fransk - det ville være et personligt gennembrud.
For at gå tilbage til min glæde ved ord, blev jeg engang spurgt om bloggen hed: "words and wiches" hvilket jeg selvfølgelig slet ikke selv havde opdaget - i min ordsammenstilling. Det var et rimeligt stort nej fra min side, idet jeg synes at "hekse" tilføjet barnlighed på den trælse måde til min nye kunstblog. Men efter at set på ordet som et multiord - altså et ord eller en sammensætning, der kan rumme flere forskellige betydninger, er jeg blevet ret glad for det spørgsmål - og den tilføjelse til denne her mærkelige/ inkonsistente /næsten hemmelige internetside. Nu kan jeg godt lide at der er en mulighed for at se hekse i det ord: jeg har altid været glad for at opdigte historie på den visuelle måde og også rigtig meget oppe i mit hovedet - og jeg tror egentlig det aspekt betyder rigtig meget for mig på den energimæssige plan. At opdigte historier er for mig en måde at oplade på, en måde at hente ny energi på - og en måde at bevæge mig fremad på, på den kreative plan. Og den kreative/ håndværksmæssige plan er tæt forbundet med den personlige plan.
Når jeg ser på titlen som "words and wiches" tænker jeg på det her med at opdigte historier, som fylder rigtig meget for mig personligt. Derfor har jeg ikke noget imod denne her vinkel.
Jeg kunne også sige at jeg ikke har noget imod det, fordi at det dirigerer opmærksomheden mod det her med at ord får betydning alt efter, hvilken bagage vi har med os. At der er forskellige måder at tyde ting på, fordi vi allesammen kommer fra forskellige sammenhænge/ kontekster/ har forskellige baggrunde. Og samtidig med at jeg er stor fan af sprog og ord, er jeg også stor fan af det multifacettede menneske og variationen i den bagage vi har med os!
No comments:
Post a Comment