Forsynet med halvmaske og korkpropper

   

Sankthansorm (Carsten René Nielsen)

Disse kølige juninætter. Ude ved kysten er man begyndt at grave et stykke af månen fri af jorden, oppe på himlen hænger et gigantisk potteskår. Hendes hånd glider ind under min skjorte og kærtegner mit bryst. Hun lægger sit hoved mod min skulder, og jeg peger ud over markerne. Det svage lys, man kan se nede bag træerne ved skellet, kommer fra det nedlagte, tilgroede jernbanespor, hvor der står et gammelt, rustent damplokomotiv. "Det er spøgelset af en fyrbøder, der skovler sankthansorme på lokomotivet," siger jeg, og hun smiler bare. Som altid er det mig, der ikke er opmærksom. Hun har for længst set, at det er omkring os, at utallige dyrs øjne skinner i mørket.

Syvsover (Benny Andersen)

Umulige umådelig morgen
hvor man aldrig kommer ud af sengen
eller blot når frem til dens udkant
så vidtstrakt er den
på størrelse med et amt
man ormer sig vej
under klam lavthængende dyne
enlig vildfaren spermatozo
har ikke kondition til at nå frem
må standse
trække vejret og modet
nu ingen panik på lagnet
der er endnu uprøvede folder at følge
ingen trafik at ta hensyn til
man ventes derude ved dynegrænsen
med spørgsmål, aftaler, slidske, slips
man ventes at vågne
man har pligt til at grave sig ud
en gang om dagen
og vise sig
spise lidt
vokse lidt
stille op og vente sin tur
strække sig
bøje sig
skrive under på noget eller danse
tage stilling
tage ved lære
tage ved
men jeg blir mat i bevægelserne
af al denne dyne
der skyder sig frem foran mig som en bræ
hvad forplanter sig gennem dun
send et filtagtigt morse ud
til trippende foresatte
teklaprende nærmeste
vagthavende opdragere og kreditorer:
jeg er i live men på forhånd afkræftet
sæt en eftersøgning i gang
med radar, frømænd, sct. Bernhardshunde.

Livet (Benny Andersen)

Livet

det er noget vi alle kender 

livet

fører så meget med sig 

fører så meget bort med sig

jeg har ikke noget mod livet 

der ligger bare ikke så naturligt for mig mere 

der skal flere forberedelser til nu

længere tids opvarmning hver morgen

hvad skal det ende med

til sidst er de tilløb alt sammen

og når man så skal springe 

er man dødtræt

der er ikke andet for 

man må snyde sig selv 

for at kunne holde det ud 

gå op i starten 

give sig hen i sit timelange tilløb

med liv og sjæl. 

Zebra (Carsten René Nielsen)

Sandheden er intet mere end en biomstændighed ved skønheden, og sandt er det, at intet er bedre end de øjeblikke, hvor man pludseligt svimler over altings meningsløshed og standser midt på gaden, ser dette flimmer, husfacadernes mosaikker, skyggernes grove væv, rytmen i brud og sprækker. Selv luften består af gennemsigtige blokke, krystallinske gitre, der forskyder sig mellem hinanden og på tværs af alt, hvad man ser. Selv den flok af zebraer, der pludseligt står midt på vejen og tålmodigt venter på, at lyskurven skal skifte til grønt, giver ingen mening. 

Om pædagogik (?) (Immanuel Kant) 

Af så kroget et træ, som mennesket er gjort af, kan intet lige skæres.