"Laokoon" (2-1 årh. f.kr.).
Den hellenistiske figurskildring er i visse henseende en videreudvikling af den klassiske, da denne skildring også tog afsæt i atletkroppen. Der blev skruet ned for idealiseringen, for i højere grad at kunne fokusere på en naturrealistisk skildring af menneskekroppen. Med denne udvikling fulgte en stigende grad af interesse inden for skildring af udtryksfulde ansigter - det at kunne vise et ansigt påvirket af underliggende følelser. Man begyndte altså at prioritere det dramatiske ansigtsudtryk, med det det bragte med sig af folder i panden osv. fremfor det harmoniske følelseskolde udtryk. Derudover blev man mere interesseret i bevægelse, og hvordan det kunne komme til udtryk i den skulpturelle skildring af mennesket. Hvor man i den klassiske tid ofte anvendte kontrapost stillingen, blev s-figuren en betydningsfuld del af den hellenistiske stilperiode.
Ovenstående er et uddrag fra en skriveøvelse jeg lavede på uni, der omhandlede den antikke figuropfattelse - hvoraf der kan nævnes 3 typer: den arkaiske, den klassiske og den hellenistiske stilperiode. "Laokoon" er et kendt eksempel på den hellenistiske.
Min version er selvfølgelig en tegnet 2D skildring af Laokoon og hans to sønner, der kvæles af to slanger. Den hellenistiske figuropfattelse var også glad for mytereferancer. I min version har jeg anvendt tre figurer jeg opdigtede som en del af en fortælling engang. Jeg har indsat/anvendt dem i flere forskellige parafraser (hvilket også kommer til udtryk nedenunder). Det er meget sjovt at anvende faste figurer - dvs. figurer der har særlige karaktertræk/påklædning/hår/positur mm. - som stand-ins for de figurer der egentlig portrætteres i kendte værker.. Det ændrer historien lidt idet myten spiller sammen med min egen opdigtede fortælling om de her karakterer - og derved ændre det udtrykket, det der kommunikeres til beskueren (eller til mig i hvert fald).
Gud som "elegans architectus" - illumination, "Bible Moralisée" (1220-30).
Dette her stykke kunst er formentlig fra en kirke og kan spores tilbage til senmiddelalderen.
Årsagen til at jeg selv mente jeg måtte sætte mig i kast med denne her skildring af Gud, er egentlig bare at jeg synes det var et sjov koncept - at helt konkret skildre Gud som en arkitekt med passer, travlt i optaget af at skabe jorden. Jeg fandt billedet i en forelæsnings-PowerPoint, og kan ikke huske i hvilken kirke og hvorfor vi snakkede om det -- men det kan ikke helt være news for folket at kirken havde magten i middelalderen og at religiøsitet og tro derfor særligt prægede den kunst der blev 'produceret' på det her tidspunkt.
Min version er præget af et næsten guddommeligt lys, som egentlig ikke var intentionen - jeg havde bare tænkt mig at tage et billede af tegningen, og min bedste belysning gav tegningen et ret genialt udtryk - særligt placeret liige omkring jordkloden (hvilket nok var helt bevidst, efter jeg opdagede hvor lækker en effekt jeg kunne få med min orange bordlampe stående lige ved siden af).
"Davids afsked med Jonatan" eller "Davids forsoning med Absalom" af Rembrandt (1642). Begge titler står under billedet i den 'Hamlets Kunstgalleri'-Rembrandt bog jeg har, hvilket nok hentyder til at man har været i tvivl om, hvilken historie der udfoldes på billedet. Min version er igenigen en farveblyantstegning - jeg havde en aften, hvor jeg bare underholdte mig selv med at udvælge motiver jeg kunne replikere forholdsvist simplet, men alligevel på en sådan måde at man (formentlig) ville kunne se originalen igennem den.. Det er muligt at David her har nogle karakteristikker man typisk kan genkende ham på (ligesom Jomfru Maria altid er iført røde og blå klæder - såvidt jeg kan huske?), som jeg jo så nok ikke har fået med - meeen overfor hinanden kan man se ligheden, så det er okay. Her har jeg også benyttede to figurer fra min opdigtede fortælling, og har derfor farvelagt deres klæder som jeg farvelagde dem, da jeg lavede den første tegning med mine fire heltefigurer og mine fire skurkefigurer (her er det de unge helte der er anvendt, ligesom i Laokoon-parafrasen).
"Kvinde med muffe" af Renoir (ca. 1882). Den Renoir-version jeg kiggede efter da jeg tegnede min egen version, er meget tydeligere optegnet end det her billede jeg fandt på Google - men af de versioner jeg kunne finde, var denne her klart den bedste (ikke redigeret i osv.). Renoir har anvendt blyant, sort blæk og vandfarve til at skildre sin dame med i sort og hvid - mens jeg selvfølgelig er glad for farvene (både blyantsfarver og tuscher og kuglepenne) og igen har valgt at bruge en af mine gode karakterer - såvidt jeg kan huske er det den samme karakter som pigen helt ude til venstre i Laokoon-parafrasen. Jeg gav hende oprindeligt en nederdel og en lang stribede cardigan/overtrøje på - hvilket her er blevet til et stort skørt/kjole, som jeg har gjort stribede med de samme farver som jeg egentlig bruger på hendes cardigan.
Jeg mener faktisk at jeg havde planer om at lave en fortælling via parafraser og derved skildre, hvad der hænder de forskellige karakter - angrebet af slanger fx samt en emotionel afsked og her en forklædning måske? som en del af en plan... Jeg tænkte af værkernes originale kontekst/historiske eller myte-relateret reference ville tilføje noget til fortællingen. Det kunne jeg sagtens arbejde videre på.
Portalskulptur af St. Denis v. Notre-Dame. Jeg har ikke noget årstal på skulpturen her, men mon ikke den blev lavet samme tid som kirken blev bygget? Igen snakker vi om senmiddelalderen.
Konceptet med en helgen, der står med sit hoved i hænderne var umiddelbart meget skæg - og en udfordring, hvorfor jeg kastede mig ud i denne her parafrase.
Igen farveblyanter - igen baseret på en opdigtede karakter (denne her gang en af skurkene, der altid er iført mørkeblåt og har lyst bølgede hår - en meget velklædt, charmerende ung mand, der roder sig ud i noget bøvl).
Hvorfor han er en helgen her ved jeg ikke helt... men jeg tror måske han er glad for lidt drama (og lækre klæder).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar