Parafraser over værker af Escher, van Eyck, Velázquez og Parmigianino

"Drawing hands" af M.C. Escher (1948). Under billedet af hænderne kan man læse følgende: "(...) the illusionistic 3-dimensional on the 2-dimensional paper (...)" Værket handler om 'the deception of drawing'. Jeg blev både betaget af ideen og udførelsen -- og lavede derfor min egen version til venstre, en mere robot-kubistisk-malede version. Jeg startede dog med diverse blyantstegninger for at få hænderne helt rigtige, hvorefter jeg arbejdede med de geometriske former.

"Arnolfinis trolovelse"af Jan van Eyck (1434). Lidt nederlandsk renæssance med min farveblyants-colorering til venstre. Jeg tegnede først op med blyant, og derefter med en sort tusch - og var rædselsslagen for at ødelægge tegning med farvelægning, så jeg tog en kopi af den sort/hvide version kun med den sorte tusch.. Og så farvelagde jeg originalen (min original, ikke van Eycks). Jeg er også ret vild med den sort/hvide version, men den har klart et helt andet udtryk - mere grafisk og lidt forvirrende med detaljerigdommen. Denne farvestrålende version er dog min favorit!

"Las Meninas" af Velázquez (1656). Lidt fra barokken - superspændende og meget omdiskuteret værk særligt med henblik på spejlet/billedet placeret i midten af maleriet. Velázquez der var hofmaler for kong Philip IV, har portrætteret sig selv som maleren til venstre - her i gang med at male et portræt af kongen og dronningen (der menes at stå i beskuerens sted, og kan ses i det man dermed mener er et spejl i midten af billedet). Beskueren står altså i kongen og dronningens sted, hvorfor man kan argumentere for, at Velázquez bevidst indarbejdede beskueren i billedet - "(...) it is essentially a painting about painting" hvilket min kunsthistoriske bibel konkluderer idet en ukendt italiensk kunstner i det 17. århundrede omtalte værket som "the theology og painting". Min version er igen en blyantsfarvede simplificering med fokus på opstillingen af prinsessen og hoffet i forgrunden - og en optegning af de mest fremtrædende elementer i billedet. Med fotoet har jeg zoomede ind på tegningen, egentlig er der mere væg i baggrunden og lærredet til venstre er højere/større.

"Madonna med den lange hals" af Parmigianino (ca. 1535). Lidt manierisme. Lidt en særlig men også spændende periode, der lå mellem renæssancen og barokken - hvilket kommer til udtryk i værket her. Lange tynde lemmer og generelt set unaturlige/urealistiske kropsproportioner er kendetegnende for denne periode, hvorfor den lange hals og de lange tynde fingre og den usandsynligt store baby.. Søjlen i baggrunden og manden underneden er en tydelig reference til renæssancen og denne periodes forgudelse af antikken. Min version til højre er (igen) med blyantsfarver, baggrunden er lidt forvirrende og alt det draperet stof (som manierismen også var glad for) var svært at skildre helt rigtigt - men denne her helt-ude-af-proportion-kvindefigur blev jeg lidt nød til at se om jeg kunne replikere. Lækker udfordring. Har overvejet om jeg skulle lave en anden version/ parafrase af værket.